Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF'14: Lidt som at komme hjem

Populær
Updated
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem
RF'14: Lidt som at komme hjem

Carcass' fejlplacering i et for stort telt, for tidligt på dagen, for sent på festivalen, fik det bedste og det værste op i dem.

Kunstner
Dato
06-07-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Der er sagt og skrevet meget om årets metalprogram på Roskilde Festival. Antallet af bands og fordelingen af genrer har været anfægtet, men ingen kan bestride, at gendannede Carcass ligger lige midt på metallens mægtige kontinent. Og da bandet gik på, var det da også som at komme hjem. Hjem til den trygge og sandfærdige metal. Fra de første toner af 'Buried Dreams' var stemningen sat, og man blev straks mindet om kritikken af programmet, og hvad det var, man havde savnet på Roskilde Festival: Nemlig tråd.

Men desværre var det også som at komme hjem på en lidt mere irriterende måde. Søndag kl. 14 er tidligt for ekstremmetal, og da de samtidig var på den næststørste scene, Arena, betød det alt i alt at folk var få og tømmermandsramte. Og det behagede bestemt ikke frontmand Jeff Walker, og han gav også udtryk for mishaget i ét væk – far var ikke alene skuffet, han var også sarkastisk. Og han mukkede over de slappe børn, der ikke levede op til hans standarder for god opførsel. Til at begynde med var det ganske underholdende, men efterhånden som kommentarerne hobede sig op, blev det for meget. For ja, gu´var folk da sløve og få, men det er ligesom vilkårene en Roskilde-søndag, og i stedet for at arbejde med, hvad der var, så kom Walker til at italesætte koncerten som dårlig, eller rettere som utilstrækkelig – aldrig en god strategi, når man byder op til dans.

Og det var faktisk synd, for musikken var ganske velspillet og som nævnt tidligere kærkommen. Roskilde Festival havde noget hård musik på programmet, men ikke meget ægte metal. Og Carcass leverede lige netop dette med tyngde og tempo. Brutalitet og melodi. Og tilskuerne virkede glade og taknemmelige for dette, på samme måde som for en baconburger dagen derpå. Mættende og opbyggende, men normalt ikke noget man headbanger til. Og sådan blev det altså heller ikke med Carcass som tømmermandspleje.

Gid koncerten havde ligget på et andet tidspunkt.