MMF 18: Simonettis synthorgier
Populær
Claudio Simonetti's Goblin stak med deres progrock med funk-, fusions- og italo disco-elementer i den grad ud på Fredericias årlige metalfestival. Heldigvis stak de også af.
At et band som Claudio Simonetti's Goblin kunne stå som hovednavn på Metal Magic, er på én gang overraskende og indlysende. Overraskende, fordi bandets instrumentale progressive rock ikke er metal. Og indlysende, fordi Goblin med en række gyserfilmsoundtracks til især den italienske instruktør Dario Argentos giallo-film er nået ud til en stor mængde metalfans og derigennem også har inspireret en række metalbands, måske mest tydeligt på den italienske doom-scene, der tæller en del flittige optrædende på Metal Magic. At en koncert som denne kan fungere og blive en publikumssucces, siger meget om Metal Magics sans for såvel eget publikum som festivalens evner til at booke relevante ikke-metalbands.
Denne version af bandet er en blandt flere versioner af bandet Goblin. Som navnet antyder, er det anført af tangentspiller Claudio Simonetti, som også var hovedmand i den originale version. Simonetti, der troner bag et fort af tangentinstrumenter, har med sine store røde briller og sit hvidblomstrede jakkesæt et sleazy disco-look, der på en eller anden måde passer til den ret så dansable progrock, der spilles, mens klip fra Goblins klassiske filmsoundtrack kører på en storskærm, der måske godt kunne have været lidt større.
Der var en forfriskende frivol stemning over koncerten, hvor der var blevet givet plads til flere soloindslag og improviserede forløb fra de ualmindeligt tighte musikere, mens Simonetti tronede med både orgel, hvinende keys og sågar vocoder (det var vist en førstegangsoplevelse på Metal Magic?); lidt af en synth-chef. Bedst var det – måske også, fordi jeg ikke kender alt materialet lige godt – under klassikeren 'Suspiria' og vocoderhittet 'Tenebrae', der på én gang er ildevarslende og fjollet. Live har bandet flere tungere elementer, end jeg lige huskede, og det giver et ekstra skud energi til numrene.
Koncerten var slet og ret god, men for mig blev to timer til en festivalkoncert fordi lang tid, fordi man er så mættet af indtryk. Men en stor del af publikum så nu ud til fint at kunne klare en halv til en hel time mere uden problemer.