Copenhell '19: Det rigtige rockafbræk

LRM_EXPORT_398239300850096_20190621_235734768
_XTJ3244
_XTJ3274
_XTJ3304
_XTJ3354
_XTJ3523
_XTJ3588
_XTJ3603

Clutch var det helt rigtige navn til en variere fredag aftens voldsomme program.

Kunstner
Dato
21-06-2019
Genre
Forfatter
Karakter
4

Lidt midt i Copenhells voldsomme trio af ekstremmetal med Baests magtdemonstration, Lamb of Gods fanfest og Slipknots hektiske maskeshow er det lidt af en genistreg at lade hele festivalpladsen koble lidt af med Clutch, der i et lavere gear fandt en retning mod noget mere støvet og beskidt.

På mange måder er Clutch en opdateret version af ZZ Top, og det er så absolut ment positivt. Deres simple boogie-rock er umulig at misforstå, og selvfølgelig er et sikkert hit som 'Electric Worry' ('La Grange', anyone?) skabt til at henrykke rystende nakker, men det er svært at pege på andre numre i bagkataloget, som ikke har samme effekt.

Meget mere er Clutch egentlig ikke, heller ikke fredag aften på Hades-scenen, end et vanvittigt velsvingende og vellydende rockband, der er ganske uoriginalt og samtidig solidt. Med en så energisk og karismatisk forsanger i Neil Fallon, at rytmesektion og guitarist på intet tidspunkt behøvede at besvære sig med at kigge ud til publikum. Ikke meget, men mere end rigeligt.

Det var næsten en nedgradering, at Lamb of Gods Randy Blythe gæstede scenen og viste, at lige så meget en dødsmetal-afgud han er blevet, lige så ringe var han som en slags billig Rob Zombie-kopi i selskab med Clutch og Neil Fallons langt stærkere rockvokal. Tiden var til rock og kun rock i netop dette øjeblik.