Copenhell '19: Slash saboteret af elendig lyd

slash
_XTD0095
_XTD0133
_XTD9918
_XTD9923
_XTD9953
_XTJ1602
_XTJ1718

Fra en trist og tam første halve time på et latterligt lavt lydniveau til 40 minutter med stort format, der kunne høres. Afslutningen gav sejr til Slash i sidste ende.

Dato
20-06-2019
Genre
Trackliste
1. The Call of the Wild
2. Halo
3. Standing in the Sun
4. Back From Cali
5. My Antidote
6. Serve You Right
7. Boulevard of Broken Hearts
8. Shadow Life
9. Doctor Alibi
10. The One You Loved is Gone
11.Driving Rain
12. You’re a Lie
13. Nightrain
14. Anastasia
15. World on Fire
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Knap fire milliarder danske kroner. Så vanvittigt et beløb omsatte Guns N’ Roses for på de 125 koncerter, de spillede over hele kloden på deres ’Not in This Lifetime Tour’. En ny plade og endnu en turné er på vej, og det er flere milliarder også.

I de vilde år stoppede gruppens guitarikons hjerte med at slå efter en overdosis af sprut of stoffer. I dag banker det heldigvis videre – for rock and roll. Det kan umuligt være for pengenes skyld, at Slash stadig spiller videre i selskab med Myles Kennedy and the Conspirators.

Den 53-årige guitarhelt havde også en ægte aura af glæde over sig, da han tidligt torsdag aften på Copenhells hovescene gav en lektion i lir på sin røde Gibson. Men selv en milliardær har åbenbart ikke råd til en kompetent lydmand. Det lød elendigt. Og på så lav en lydstyrke, at de fremmødte fans foran scenen præsterede at overdøve musikken, når de klappede under den. Spydige tunger vil hævde, at det så også kunne være det samme. Slash har ikke just skrevet rockhits til historiebogen, siden han forlod Guns N’ Roses for over 25 år siden.

Koncerten indledende numre cementerede lyden af ligegyldighed. ’The Call of the Will’, ’Halo’ og’ Standing in the Sun’ faldt til jorden som ølsjatter. ’My Antidote’ stak ud med guitargudens svedige wah-wah-solo, og efterfølgeren ’Serve You Right’ satte niveauet op med de bluesede riffs og trommeslager Brent Fitz' svingende slag på koklokken. Myles Kennedy smilede på scenen, men man skulle gætte sig til ordene, der kom ud mellem mandens læber. Den 49-årige sangers vokal lå så anonym lavt  i mixet, at alle kunne gå fra koncerten med intakt hørelse.

Først efter små 40 minutter vågende lydmanden op – og fik skruet op. Og justeret ind. Endelig kom Kennedys sublime sangtalent ud over scenekanten til den glimrende ’Shadow Life’. Og guitarhelten i centrum kunne høres, så detaljer kom med.

Det er så meget muligt, at Slash ikke har mange gode sange bag sig fra solokarrieren. Men det var heldigt, han havde gemt dem, der rent faktisk er, til sidste del af sætlisten. Slash løber ikke lige så mange længder på scenen som i ungdommen, men han bevæger stadig fingrene med samme fart og forrygende feeling.

Den fik hele armen i den svedige ’Doctor Alibi’, som salig Motörhead-frontmand Lemmy Kilmister sang på, men som her blev sunget af bassisten Todd Kerns. Tempoet kom op på fuld blus med ’The One You Loved Is Gone’, og det tunge tempo tog en sejrsrunde med ’You’re a Lie’, der understregede, hvor fremragende tight de fem musikere formår at spille.

Trumfen kom fra fortiden, da tonerne til Guns N’ Roses klassiske ’Nightrain’ fik folket helt op på dupperne, og Slash syrede helt ud på guitaren. Legenden får det til at se så nemt ud, men det er det på ingen måde. Det er forskellen på Slash – og stort set alle andre. Manden med hatten er og bliver i særklasse på spaden, og hans kundskaber fortsatte på fulde kedler med den forrygende ’Anastasia’ og ’World on Fire’, der afrundende 40 minutter med format efter den triste og tamme første halve time.