Copenhell 2014: Dawn of Demise slagtede Pandæmonium
Populær
Dawn Of Demise leverede en overlegen opvisning i stramt eksekveret dødsmetal på Copenhells sidste dag
"Folk snakker så meget om, at arbejde og familie er det vigtigste er i livet. Men det er det ikke. Nummer ét, det er øl, og nummer to, det er metal. Skål, møjerfåkker!"
Så er det sgu på plads. Vi skulle omtrent halvvejs igennem koncerten med Dawn of Demise, før forsanger Scott Jensen sendte ovenstående visdomsord af sted mod publikum.
Det lykkedes Silkeborg-drengene fra Dawn of Demise at tiltrække årets formentlig største publikumsfremmøde til Pandæmonium-scenen. Bandet virkede faktisk en smule benovede over det store antal mennesker, som var mødt op. De kvitterede ikke desto mindre med en af de bedste koncerter på årets Copenhell - en betontung og svinetight opvisning i den brutalt groovy dødsmetal, som de excellerer i.
Tilføjelsen af Bastian Thusgaard fra Blood Label bag trommerne har bestemt ikke gjort bandet ringere, for nu at sige det på jysk. Manden cyklede et halvt Tour de France på dobbeltpedalerne, mens hans blastbeats føg om ørerne som soniske præcisionsangreb. Man kan tydeligt høre på bandet, at alle de pizzaer og øl, der er løbet igennem i øveren i Silkeborg, har betalt sig. De fremstår gennemført tighte og sammenspillede og serverede nogle grooves, der simpelthen slog ihjel, mens de to guitarister også fik givet rigelige smagsprøver på glimrende leads. Af højdepunkter bør nævnes 'Extinction Seems Imminent' fra 'Lacerated'-ep'en. Det totalt knusende groove i slutningen af nummeret fik selv den mest hårdnakkede skid i publikum til at nikke med nakken. En ren fryd at overvære.
Scott Jensen var også i hopla denne aften. "Vores sæt varer kun 39 minutter, men de har givet os 45. Det giver mig kun tid til seks minutters ævl. Det er ærgerligt, for jeg kunne blive ved," lød det fra den totalt elskelige kødbamse, der leverede varen til fulde med sine afgrundsdybe growls og sin joviale facon. Der blev også tid til et nyt nummer, 'Sadistic Gratification', som lover godt for en kommende plade. Nummeret gav mindelser om Misery Index, når de er bedst. Da bandet nåede til 'Killing Spree', var der dømt heftig circlepit, inden publikumsfavoritten 'Juggernaut' slog det sidste søm i kisten og satte punktum for en stort set fuldkommen koncert. Havde Scott Jensen blot haft mere taletid, var det nok blevet til fuldt hus ...