Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '22: Good Old Joe

Updated
_XTD0915
_XTD0864
_XJD3146
_XTD1025
_XTD0948
_XJD3159
_XTD0855

Whitfield Crane var sprudlende i front for Ugly Kid Joe, da amerikanerne kørte koncerten hjem med et sikkert og mekanisk festivalsæt.

Kunstner
Trackliste
1. Intro
2. Neighbor
3. Panhandlin' Prince
4. Jesus Rode a Harley
5. No One Survives
6. Devil's Paradise
7. Cat's in the Cradle
8. I'm Alright
9. Milkman's Son
10. Goddamn Devil
11. Funky Fresh Country Club
12. Everything About You
13. Ace of Spades
Koncertarrangør
Karakter
3

Et festivalsæt står altid til diskussion. Blandt publikum vil der formentlig altid være flest, der kender de store hits og semi genkendelige numre. Og de færreste, der kender hele diskografien.

Onsdag eftermiddag tog Ugly Kid Joe det nemme valg og kørte festen i hus med en sikker sætliste.

‘Neighbor’ fra 1992-debutpladen åbnede showet, og så var der ellers dømt en lille times nostalgisk koncert i vente.

Ugly Kid Joe var på fra starten. De har rutinen. Trommeslager Zac Morris kom med sidste år. De sidste fire har været en del af Joe i over tre årtier. Og de skabte da også en stemning, som var vi tilbage i 1992 - på den fede måde.

Det er bare altid en lidt sejere oplevelse, når det er et flertal af originalerne, der står på scenen. Et grelt eksempel på det modsatte var netop overstået på Helviti i form Suicidal Tendencies, hvor kun frontmand Mike Muir er tilbage som eneste originale medlem.

På papiret er Whitfield Crane kun fem år yngre end 59-årig Mike Muir. Man skulle tro forskellen var 25.

Med de hvide sokker stadig trukket op over anklerne og med omvendt cap, ældes den 54-årig Crane med ungdommelig ynde. Ditto stemmen, Han sang glimrende på Copenhell.

Gruppen demonstrerede virkelig også, hvordan man får Ugly Kid Joe i to vidt forskellige oplevelser.

Til en reel koncert spiller Ugly Kid Joe bare derudaf. På festivaler får den hele fælleskabsarmen, så vi i hvert eneste nummer skulle igennem, klappen og hey hey og hoppen og yeay, yeay, yeay. Det er oplevelsen af et mekanisk festivalsæt. På ægte amerikansk vis. Og hvor de stadig har fornemmelsen af, at Danmark måske faktisk ligger lidt i Tyskland, og København på engelsk bliver til den evindelige "Hallo (NINA)CopenHagen!"

Men det virker. Der blevet sunget højt med på megahittet ‘Cat’s in the Cradle’ og moshpitten til ‘Everything About You’. Folket havde en fest. Selv Metallicas Kirk Hammett stod og rockede med i ude i siden og krammede da også Crane undervejs.

Fra comebacket i 2012, den forrygende ep ‘Stairway to Paradise’ var især ‘Devil’s Paradise’ et af højdepunkterne. Men nyere musik fik vi ikke. Som en ven påpegede, så er det ikke mere end et par uger siden, Ugly Kid Joe udsendte en ny single. Den udmærkede ‘That Ain’t Living’.

Den udeblev. Materiale fra seneste plade, 'Uglier Than They Used To Be’ fra 2015 udeblev. Underligt, at de ikke tror lidt mere på det nye materiale. Nuvel. I stedet leverede Ugly Kid Joe det nostalgiske sus, flertallet formentlig kom efter.