Copenhell '22: Vola forever

_XTD0698
_XJD3096
_XTD0735
_XTD0753
_XJD3119

Vola spillede en flot og overbevisende koncert på Copenhells førstedag.

Kunstner
Dato
15-06-2022
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

I 2021 afleverede Vola ifølge undertegnede det bedste danske album, der blev udgivet det år. ’Witness’, som albummet hedder, er langt over, hvad man normalt ser på dansk niveau, spækket med store sange og spændende ideer. Det kan være farligt at se et band efter, de har brillieret i studiet – nogen gange er det helt af helvede til i virkeligheden (jeg kigger på jer, Nothing). Men det er heldigvis slet, slet, slet og overhovedet ikke tilfælde med Vola, der også åbner min personlige Copenhell.

Det er spændende at åbne med en sang som ’24 Light-Years’ på en metalfestival. Nummeret er del mere ”atmosfærisk” end det er blastbeats, men på den måde er stilen ligesom også lagt. De, der er gået forkert, er gået igen. Vi bevæger os lidt fremad i crowden, og her kan man høre et par folk synge med på omkvædet. Manden foran mig peger på sin arm, han har myrekryb. Det er altså også en utroligt smuk sang.

Det er som sagt min første koncert på Copenhell, så jeg kender ikke lydens generelle tilstand. Men lige nu, er den i hvert fald perfekt. Vi fortsætter til ’Head Mounted Sideways’, ligeledes fra ’Witness’, den står i kontrast til ’24 Light-Years’ med en væsentligt hårdere og nærmest industrial start. Bandet er flyvende. Især de nye sange, der bruger en masse velplaceret synth, har publikum med sig.  Man fornemmer, at pladen har skabt en slags gennembrud for bandet ind i det mere mainstream - så mainstream som det danske metalmiljø nu kan blive.

Udgaven af ’These Black Craws’ er lidt anderledes end på pladen. Sangen har originalt rappede vers af den sublime amerikanske rapper Shahmen, der har en virkelig mørk og giftig vokal. I stedet har de i dag en virkelig ung fyr med, der er lidt mere ovre i … party-rap stilen. Hvis jeg selv skal sige det, helt uden nogen erfaring med at anmelde den slags. Det mest positive, der kan siges, er, at han har det vildt, og at han ikke fejler eklatant. Det er bare langt fra Shahmens helt sindsyge lyd.

Sanger Anders Mygind er festens omdrejningspunkt. Han kan både skrige, synge og rammer også sin falset lige i røven. Bassist Nicolai Mogensen leverer også rigtig flot backup vokal. Adam Janzi smadrer igen på trommerne. Martin Werners smukke synths flyver i luften sammen med vores hår i vinden. De virker ualmindeligt glade. Så glade, at på trods af et helt utroligt tight set, så kan de ikke længere holde masken under hittet ’Straight Lines’, og ikke helt kan anklages for at være tight. Men det er vel tilladt på en dag som i dag. Jeg glæder mig allerede til at se Vola igen.