Copenhell 23: Frelst af den grønne lunge
Britiske Green Lung frelste os på Gehenna med forførende okkulte fortællinger om sataniske ritualer, hekse og folkesagnsfigurer, alt sammen med solid nerve og rockstjerneattitude.
Aftensolen skimtes gennem skovens dansende trætoppe. Trætte, solbaskede og nærmest tavse er publikum så småt allerede begyndt at stimle sammen foran Gehenna. Som søgende, hjemløse sjæle, på flugt fra Halestorm, står vi der og venter på frelse. Og frelsen kommer, det viser antallet af fremmødte tydeligt.
Med et middelalder-trut fra kvintetten vågner vi op fra døsen og Green Lung indtager scenen i tung røg, både fra scenen, men også fra publikum står der sporadiske røgskyer op. Det er tung bas, tungt orgel og tunge riffs og et hurtigt blik ud over pladsen ved Gehenna viser indenfor de første to minutter allerede stor begejstring hos det, iøjnefaldende, brogede publikum.
Tankerne flyver meget hurtigt, og helt af sig selv, hen på tidlig Black Sabbath, ikke blot lyden, men især når sangeren, Tom Templar, slår sig løs med sin karakteristiske og nasale stemmeføring, der breder sig over skovens bølgehav af udstrakte hænder. For slet ikke at tale om guitaristen Scott Black, og de hjernevridende, Helviti-værdige soloer, som han deler filantropisk ud af i hvert eneste nummer. Og vi lapper det hele i os, imens der bliver både stagedivet og moshet.
Green Lung er i absolut topform, lyden på Gehenna er fremragende og den britiske doom-kvintet er yderst velspillende. Tempoet er skiftende, så vi når alle aldrig at blive søvnige eller metaltrætte, som doom ellers kan have en tendens til at frembringe over længere tid. Green Lung søler os decideret ind i deres folklore-univers og fortæller os forførende, okkulte historier, om sataniske ritualer, hekse og folkesagnsfigurer, alt sammen med solid nerve og rockstjerneattitude, til vi alle vender det hvide ud af øjnene og må overgive os fuldstændig til dem. Ihvert fald indtil klokken nærmer sig 21.15, hvor mange, af uransgaelige årsager, vælger at starte en folkevandring mod Pantera, inden Den Grønne Lunge når at få sat deres solide punktum for aftenen.
Green Lung serverede en absolut kraftpræstation på Gehenna torsdag aften på dette års Copenhell. Der manglede intet. Vi er mange, der har savnet den helt gode og gammeldags doomede rock i dette års program. Dette var en gave til os. Og vi er meget taknemmelige. Holdt kæft, det var fedt.