Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde

Updated
MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde
MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde
MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde
MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde
MMF 18: Lømmelmetal for fuld æde

Deathhammer var dumme, grimme og grumme, og det var svært ikke at have det godt med deres koncert på Metal Magic.

Kunstner
Dato
14-07-2018
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Da jeg torsdag ankom til bussen, der skulle køre os til Metal Magic, så jeg medlemmerne af Deathhammer sidde og hælde bajere ned. Det var et billede, der skulle gentage sig under det meste af festivalen, hvor flere af medlemmerne deltog ret flittigt i festlighederne.

Men Deathhammer har også valgt en genre, som man godt kan spille i beruset tilstand: en rigtig gang lømmelmetal til den evige teenagebølle. Fuld æde på alt og masser af Sodom- og Venom-inspiration i den black/thrash-genre, som Deathhammers fædreland Norge har så mange stærke kort i,  som fro eksempel de ligeledes Fenriz-anbefalede Nekromantheon, som bandet godt kan minde om. Det er grimt, dumt og bøllet og meget langt fra at være det mindste poleret. Som min sidemand bemærkede, bliver de nok ikke signet af Prime Collective lige foreløbig.

Live-guitarist Christian ”Bowel Ripper” Myhre ser nu ellers bleg ud og har lidt lukkede øjne inde bag solbrillerne. Sanger og bassist Daniel Kråkevik Salsten virker også lidt bleg i det og taler sløret og med en ikke umiddelbart forståelig norsk dialekt til publikum, mens han ruller med øjnene i bedste Nifelheim-stil, hvorfra han også synes at have hentet inspiration til frisuren.

Koncerten er kort og energifyldt og svær ikke at have det sjovt til, om end man savnede de sidste killerriffs, der kunne løfte koncerten over pastichen.