Copenhell 2018: Længe leve den hvide pony

Populær
Copenhell 2018: Længe leve den hvide pony

Efter otte år var Deftones tilbage på Copenhells hovedscene, stærkere end nogensinde før og med 18-årsfødselsdagen for deres legendariske album ‘White Pony’ i rygsækken.

Kunstner
Dato
22-06-2018
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

For to dage siden havde et af den nyere metalhistories mest roste og relevante album fødselsdag, og i dag stod det amerikanske band på dansk jord. Sikke et gensyn!
 
Deftones’ karriere har haft sine op- og nedture. Udgivelserne af deres sidste par album har ikke haft så stor genklang i musikmiljøet, som bandet har været vant til, men ikke desto mindre turnerer de stadig jorden rundt. For selvom alle deres plader bestemt ikke er lige stærke, har deres koncerter altid samme høje kvalitet. For otte år siden beviste bandet det på Københavns betonbeklædte festival, og anno 2018 var en lige så stor succes – hvis ikke meget større.
 
Fra det sekund, Chino Moreno, Stephen Carpenter, Abe Cunningham, Frank Delgado og Sergio Vega trådte ud på Helvitis scenegulv, var deres energi og humør højere end nogensinde før er set på dansk jord. Til trods for at Carpenter havde småproblemer med sin guitar og måtte gå ud igen efter at have slået nogle få akkorder, tog den evigt karismatiske Moreno det hele med et smil og et par jokes til publikum. For når man er til koncert med Deftones, er der højt til loftet, og uanset situationen leveres showet med en beundringsværdig professionalisme.
 
Efter et åbningsnummer, der mest af alt var et show off af Morenos rap-kundskaber, blev de tusindvis af forhåbningsfulde publikummer, som var mødt op til en af festivalens hovednavne, ført tilbage til 1997, hvor Deftones’ karriere for alvor skød i gang. Med medrivende opførelser af henholdsvis ‘My Own Summer (Shove It)’ og ‘Around the Fur’, som mest af alt fik blodomløbet i gang hos den ældre del af publikum, var der ingen tvivl – denne eftermiddag ville byde på gamle klassikere, hvoraf mange ikke altid prioriteres til bandets nutidige koncerter. Før de gamle dage for alvor fik et comeback, skulle storhittet ‘Swerve City’ fra 2012-udgivelsen ‘Koi No Yokan’ selvfølgelig også luftes til stor glæde for bandets nyere fans.
 
Herefter kom den første af koncertens mange overraskelser, og fejringen af ‘White Pony’ skulle begynde. I hoppende og flyvende bevægelser begav Moreno sig ned til publikum for at synge ‘Elite’, sangen med et af albummets mest karakteristiske guitarriffs, der blev mesterligt spillet af Carpenter. Fire minutters vildskab udfoldede sig, ledt an af Morenos karakteristiske hæse skrig, som han de senere år er gået mere og mere væk fra – og alene af denne årsag var dette øjeblik ganske særligt.
 
Alligevel forblev intensiteten stigende under ‘Digital Bath’, hvor bassist Vega afhjalp Morenos flirtende, seksuelle og fløjsbløde stemme, hvorefter en eksplosiv kulmination kom i form af ‘Knife Party’, hvor bandets mystiske lyrikunivers for alvor viser tænder, og hvor Carpenters flydende guitarspil for alvor får lov til at udfolde sig. Ikke et øje var tørt på de forreste publikumsrækker.
 
Til ærgelse for det ældre publikum, og måske stor lettelse for den nye generation af Deftones-fans, forblev bandet ikke i deres store mesterværk, men bevægede sig i stedet frem til numre fra henholdsvis ‘Koi No Yokan’ og ‘Gore’, hvis modtagelse slet ikke kom op på siden af sætlistens første halvdel, men som alligevel var nødvendige for en afbalanceret sætliste og koncertoplevelse. Stemningen forblev alligevel høj, da gruppens afsmittende positive attitude og publikumskontakt blev stærkere, som koncerten skred frem, hvor der på afslappetvis blandt andet snakket om og grint af danske og amerikanske øl.
 
Showets højdepunkter skulle dog langt fra vise sig at være overstået. ‘White Pony’-fejringen fortsatte lidt endnu med ‘Change (In the House of Flies)’,  sommange forbinder med filmen ‘Queen of the Damned’, blandt flere numre fra 2010-pladen ‘Diamond Eyes’. Titelnummeret og hittet ‘Rocket Skates’ havde alle blandt publikum forventet, hvorimod den sensuelle ‘You’ve Seen the Butcher’ kom som et glædeligt genhør, hvor særligt instrumentalisternes intime samspil kom til udtryk.
 
Fra start til slut blev det Deftones’ helt store og gamle mesterværker, der dominerede en af deres absolut stærkeste og bedste performances på dansk jord. En af nu-metallens mange hymner og bandets første single, ‘7 Words’ fra debutalbummet ‘Adrenaline’, fik lov til at runde denne nostalgiske eftermiddag af, der vil stå klart i den kollektive hukommelse hos publikum.