Eccellente!
Populær
Italienske Zu gav en 50 minutters intens og medrivende lektion i, hvordan det nu lige er, man kombinerer jazz med metal og math-core.
Italienske Zu er en skæv størrelse af en trio, der siden årtusindeskiftet har spillet, hvad der på papiret lyder som post-rock; instrumentale sange, hårdt rockende rytmer og konstant skiftende musikalske stemninger. Men Zu har ingen guitarist. I stedet har de en altsaxofonist.
Og inden alle jer Lamb of God-fanatikere gør korsets tegn, så lad os lige tilføje, at både Buzz Osbourne fra Melvins og Mike Patton fra alle mulige projekter (men nok bedst kendt for Faith No More) medvirker på Zus plade fra i fjor, 'Carboniferous'.
Ingen af disse herrer var dog med, da Zu i torsdags kiggede forbi Husets Musikcafé i København. Til gengæld fik de 50-70 fremmødte en stram lektion i, hvordan man spiller halsbrækkende trommer på et forsvindende lille sæt, hvordan man kompenserer for den manglende guitar ved at tvinge spøjse effekter ud af sin bas, og - nårh, ja - hvordan man spiller saxofon.
Lærerigt, jovist, men frem for alt forbandet medrivende. Zu er nemlig ikke bare en ekvilibristisk dynamo af et ensemble, nej, de har også en ordentlig bunke pulveriserende tunge sange, der fik den gamle bygning i Magstræde til at skælve.
Halsbrækkende rytmeskift
For udenforstående kan Zu nok bedst beskrives som "jazzcore" - "jazz" fordi der er noget jazzet over de tre herrers måde at gribe musikken an på, "core" for der den jazzede tilgang tager udgangspunkt i hardcoremusikken, som man kender den fra slut-70'erne, start-80'erne.
Selvom disse tre italienere ikke nødvendigvis har en jazzbaggrund, så lyder de måske mest af alt som den tysk/amerikanske jazzsupergruppe Last Exit, der i 80'erne blev dannet med udgangspunkt i hardcorepunken. Men der er dog masser af Melvins-agtig metal tilsat math a la Dillinger Escape Plan i et knap så teende gear og Meshuggahs halsbrækkende rytmeskift.
Og af den slags fik vi, så hatten passede i sættets 50 intense minutter, der var bygget op omkring sangene fra det seneste album. Sange som 'Carbon' og 'Erinys' fik ben at gå på takket være især den gale trommeslager Jacopo Battaglia og bassist Massimo Pupillos innovative eksperimenter på den firstrengede.
Det lykkedes ikke helt for Zu at holde stemningen kørende samtlige 50 minutter – det ville også være umenneskeligt at forlange – og ikke alle sangene syntes lige stærke, men det var nu et meget begrænset antal publikummer, der ikke forlod Huset smilende, efter at de sidste toner af sidste sang 'Ostia' var ringet ud.
Husk, at Zu spiller på Studenterhuset i Aalborg på torsdag den 3. juni, mens de gæster Musikcaféen i Århus dagen efter!
Se desuden Zu spille sangen 'Ostia' live fra Huset i torsdags: