En stille vinternat...
Populær
En gedigen nærdødsoplevelse, hvor kedsomheden dog lå på lur
En smattet vinternat var den ydre ramme for Opeths tour-hjemvenden til det svenske, nærmere bestemt dets koncert på Kulturbolaget i Malmö. Og meget kan man sige om svenskerne og det svenske, men eet af Øresundsregionens bedste spillesteder er det, de dér har lavet.
Også Opeth hører til bland de bedste, hvilket især skyldes frontmanden Mikael Åkerfeldt, der stort set er ham der laver det hele. Nok er han lettere krukket, men han er det på en så afdæmpet måde, at man kan leve med det. På hjemmebane var han på Kulturbolaget og det skulle bestemt ikke fejres med at tale engelsk til publikum, på trods af at een af slagsen formastede sig til at bede om det: "I'm not gonna speak fuckin' english in Sweden. Learn fuckin swedish!", og sådan cirka bør man som skandinav svare, når man spiller i Skandinavien!
Ellers var koncerten en god, gedigen Opethoplevelse. Bandets musik er berømmet for at være et mix mellem nogle tunge dødsdrøn som står i skærende kontrast til lange, lange, lyriske og akustiske passager. Denne kombination er lidt besværlig live, da de stille dele af musikken lidt får præg af ventetid mellem det, man virkelig er kommet for at høre, nemlig metallen.Numrene bliver derudover afbrudt af mange og lange talestrømme, og det hele kan godt gå hen og få et lidt visesangerpræg - hvis man skal sige noget uvenligt. At Opeths koncerter har dette lettere stillestående præg, egner sig for folk der virkelig gerne vil lytte efter, mere end koncerter for festaber. Og det er både godt og skidt. Godt fordi musikken kommer til at stå så meget i centrum, skidt fordi kedsomheden ligger på lur, ligesåsnart intensiteten falder, og det gjorde den i flere gange, både i de stille passager og i de lange pauser mellem numrene.
Men alt i alt var det nu en god oplevelse, ikke mindst fordi Opeth har lavet så meget god musik.