Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dyster melankoli og Rammstein light

Populær
Updated
Dyster melankoli og Rammstein light
Vi anmelder de nye udspil Paatos Paatos er nu klar med deres 3. studiealbum ”Silence of Another Kind”, siden debuten med ep’en Timeloss fra 2002.

Stockholmbandet bevæger sig indenfor den dystre melankolske, men samtidigt meget smukke side af metallen. Ja, det er vel egentlig ikke metal i gængs forstand. De fem svenskere har trukket en cello og violin helt frem i lydbilledet, og de forstår at bruge instrumenterne rigtigt godt. For en gangs skyld er strygerne ikke henvist til at være pompøs baggrund, men de er blevet givet en dominerende rolle med nogle rigtigt lækre inciterende melodier.

I front har Paatos Petronella Nettermalm, en kvinde med en yderst behagelig vokal. Til tider er hun medvirkende til at man føler Paatos har et vist slægtskab med hollandske The Gathering, men alligevel har hun så meget personlighed i sin stemme, at de får deres eget udtryk.

”Silence of Another Kind” er en udgivelse som vist lægger op til at blive gennemlyttet mange gange, men undertegnedes foreløbige indtryk er så godt, at der ikke tøves med at kaste en rigtig fornuftig karakter i retning af Sverige og Paatos. Topkarakter kan dog ikke gives fordi titelnummeret som afslutter cd’en er lidt belastende og næsten stressende.

Kunstner
Titel
Silence Of Another Kind
Distributør
Forfatter
Karakter
4