Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Er der kun resterne tilbage?

Populær
Updated
Er der kun resterne tilbage?
Er der kun resterne tilbage?
Er der kun resterne tilbage?
Er der kun resterne tilbage?
Er der kun resterne tilbage?

Reddet på målstregen på Copenhell. All That Remains formåede at komme stærkt igen efter gentagende skuffende koncerter på dansk jord.

Dato
18-06-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Som garvet koncertgænger – og ikke mindst ny koncertanmelder på Devilution – gider jeg ikke spilde tiden på uengagerede bands. Derfor var jeg meget i tvivl om jeg gad bruge tid på at se amerikanske All that Remains på Copenhell i år, fordi de sidste to gange er jeg blevet overordentlig skuffet og havde egentlig arkiveret bandet som "kun god på cd", hvor de til gengæld efter min mening også er stærke.

Før koncerten lørdag aften gik jeg en tur i Target Shoppen og tjekkede All That Remains merchandise ud og faldt for en grå t-shirt. Men pengene blev i lommen, og jeg tænkte, at bandet virkelig måtte oppe sig, hvis jeg skulle bruge penge på og vise min støtte.

Efter en regnfuld eftermiddag og masser af øl, der skulle reparere mine tømmermænd fra fredagens festligheder, troppede jeg noget fordømmende og dog forventningsfuld op foran scenen, hvor All That Remains lige var gået i gang. Bandet havde byttet tidspunkt med norske Kvelertak, og det kunne vise sig rent vejrmæssigt at være heldigt, fordi vejrguderne holdt hånden over All That Remains under hele koncerten.

Vekslende vokal


I lang tid har jeg været den type, som får røde knopper af skønsang på et metalalbum, men jeg må indrømme, at jeg på en måde har lært at sætte pris på en vekslen i vokalen som man hører det hos Philip Labonte. Derudover bliver jeg personligt imponeret over Philips vide vokalspekter: Han klarer sig utrolig godt i begge ydrepunkter på cd og nu også live. Under koncerten voksede min respekt for bandet, der – formoder jeg – har mange fordomme imod sig netop på grund af Philips skønsang.

Festlig fællessang og seriøs mosh pit


Genkendelighed ved livemusik er vigtig for mig, og det jeg fik nok af på den gode måde. Bandet skiftede under koncerten mellem sange fra deres nyeste album 'For We Are Many' og sange fra både 'Overcome' og 'The Fall of Ideals', som må siges at være mine to favoritalbums – det har taget lidt tid at kunne lide 'Overcome', men jeg kan kun sige, at begge albums er vokset på mig. Numrene fra 'For We Are Many' svingede efter min mening i kvalitet under koncerten, men jeg skal helt sikkert have købt albummet.

Jeg skrålede med, viste horn, headbangede og spillede 80'er-luftguitar under alle de sange, jeg kendte, og generelt var der en kanon fest blandt publikum. Venligheden vil ingen ende tage med tilbud om en slurk øl her og der. Og som alle andre metalfreaks var jeg tørstig og sagde ikke nej tak.

Størrelse og intensitet af en mosh pit siger noget om et bands evner og kontakt med publikum, og mosh pitten til All That Remains var i gang under stort set hele koncerten, der havde en pæn volumen og fart.

Respekt med respekt på


Midt under koncerten proklamerede forsangeren, at han glædede sig til at komme hjem, fordi dette show var deres sidste på denne tour. Jeg ville have troet, at bandet måtte være i starten af deres tour bedømt ud fra deres overskud og stolthed, som de delte med os.

All That Remains-koncerten fik mig til at glemme to af deres tidligere kedelige koncerter, gjort min manglende tillid til deres evner til at komme ud over scenekanten og billedet af et energiforladt band til skamme, og de leverede på alle måder et af dette års bedste koncerter på Copenhell.

All That Remains er mere end overfladisk pop-metal, som det af mange metalhoveder får skudt i skoene. Bare fordi et band formår at blande det teknisk svære med lette fængende passager og skønsang mener jeg ikke, at man kan kategorisere dem som overfladiske og derfor ikke "rigtig" metal.

Til min store ærgrelse nåede jeg aldrig tilbage i Target-shoppen inden de havde pakket merchandisen fra All That Remains ned. Det var først om natten, da jeg begyndte at fryse, at jeg kom i tanke om den fine grå t-shirt, som jeg havde kigget på tidligere på dagen, fordi All That Remains koncerten havde gjort mig høj af glæde og fuld af øl. Og All That Remains har med gårdagens koncert bevist for mig, at de er mere end bare rester.