Fint genremix

Fint genremix

Igen var der sommerferie over fremmødet på The Rock, men de fire bands anført af headliner The Monolith Deathcult tog sig ikke synderligt af det.

Titel
+ Atrum + Darknote + The Absent
Dato
30-07-2011
Fotograf
C.V
Karakter
4

Vi er gået ind i ugen op til den store metalfestival i Wacken og lørdag aften på The Rock, var der udover sej eksperimenterende dødsmetal fra hollandske The Monolith Deathcult, også besøg af den islandske vinder af Wacken Metal Battle. Atrum gæstede The Rock på vej mod sin deltagelse i årets internationale finale.

Atrum havde landsmændene i Darknote med sig, men først havde danske The Absent fået til opgave, at varme publikummet op. Det gjorde bandet med dødsmetal blandet med et stort væld af "core"-tendenser. Det var med et glimt i øjet og et kig ind i pubertetshjernen på en bebumset knægt, som gemmer pornoblade under sengen. Bandet reklamerede for sin t-shirt, som sad så smukt på en oppustelig mand med oprejst...pande.

Absent Absent

The Absent havde en god energi, tung lyd og flere fine detaljer og et visuelt udseende som lå tæt op af bøllerockerne i Billy Boy in Poison.
(karakter: 3)

Finsk på islandsk

Danskerne gav scenen videre til islandske Darknote, som virkede en smule tilbagelænede i sin fremfærd. Ja, frontmanden virkede nærmest arrogant eller bare ligeglad. Heldigvis havde han en solid røst, som lød lidt som Tuomas Saukkonen fra Before the Dawn. Det var faktisk ikke eneste fællestræk med dette finske band, for den melodisk orienterede metal med små dødsmetal-træk kunne godt være en lidt rå demo til nyt fra finnerne.
(karakter: 3)

Darknote Darknote

Wacken-kombattanter i fin stil

Anderledes så det ud med Atrum, hvis forsangers ansigtsmaling fik ham til at ligne et medlem af Bjørnebanden. Der synes, at være en tendens til, at den her slags ansigtsmaling/pandamaling på upcoming-bands med mindre erfaring og penge i banken aldrig sidder helt så godt som på idolernes ansigter. Måske er der sparet på materialerne?

Heldigvis var der ikke sparet på musikken og dens kvaliteter. Atrum proklamerede selv, at de spillede ekstrem islandsk metal, og det var der noget om. Det lød rigtig fedt, og ikke langt fra mægtige Behemoth, sådan som Atrum bragede afsted med både death- og blackmetal elementer. Der var en anelse utighthed at spore i trommespillet, som indimellem virkede lidt hakkende i det, når det lige mistede et slag i kampen om at følge med det infernalske tempo.

Atrum Atrum

Det var dog småting i forhold til bandets potentiale, så hvis man er på Wacken onsdag, bør man give dette band en chance, når man alligevel giver den gas til Aphyxions show tidligere den dag. Tjek Atrum ud fra The Rock-showet " target="_self" title="Atrum">HER.
(karakter: 4)

Computeren og bandet

Da hollandske The Monolith Deatcult endelig gik på lidt efter midnat, så var flere af de mere insisterende metalhoveder forsvundet som dug for solen. Festen i huset var så småt i gang... alle mulige andre steder end lige foran scenen. Men en dedikeret flok på måske 25 mennesker, så heldigvis stadig nysgerrigt op mod scenen.

Til den skotske folkemelodi 'Donald Where's Your Trousers?' gik bandet på. Det var ikke det eneste som den lille computer ud for guitarist Michiel Dekker kunne spille, skulle det hurtigt vise sig. Computeren klarede et væld af samples og synths men sågar også et par guitarleads og en ekstra rytmeguitar.

Der var nu ellers masser af lyd alene i de fire herrer på scenen. Robin Kok spillede fede bas fills og lagde en god bund med sin båndløse bas og så ellers nogle fine gutturale brøl i kontrast til Michiels thrashede og mere diskante growl.

På trommer var Sjoerd Visch den her trommeslager-type, som ser ud til at kede sig lidt, alt imens han rent faktisk har 100 % styr på kedlerne og et energisk trommespil, der ville få andre til at svede tran blot ved tanken om at skulle udføre det.

Mere end bare dødsmetal

The Monolith Deathcult er svære at sætte i bås - udover modergenren dødsmetal forstås. For det er ganske varieret og de mange samples og synths skaber en atmosfære som kan findes i black metal og til dels gothic-universet. Og andre gange bliver feelingen helt industrial-agtig.

Snak med publikum blev holdt til et absolut minimum og pga. de mange samples med alt fra taler til klassisk musik, så rummede sættet heller ikke meget plads til det. Undervejs i showet med den utroligt tunge og bassede lyd blev det også lige til et ganske kort visit til Niles 'Black Seeds of Vengeance', som blev flettet helt naturligt ind i en af bandets egne sange.

Hvis man holdt sit fokus rettet mod scenen, så var det relativt let at glemme, at stedet ikke var propfyldt, nu da bandet alligevel ikke gjorde det store ud af at piske en stemning op. Det handlede for dem mest om musikken, og kunne man klare sig med det, så fik man absolut meget for pengene.

Hollænderne alene var fuld valuta - og udover dem, så havde man endda også fået tre andre ekstra ting i hatten af den fine slags.
(karakter: 4)