Død så øllet flød

Død så øllet flød

Fredagen på Dirty Days of Summer var dedikeret til musik med brøl i, og det blev en ganske fornøjelig affære med Firespawn, Baest og Deadnate på scenen.

Kunstner
Titel
+ Baest + Deadnate
Spillested
Dato
10-08-2018
Trackliste
Firespawn:
The Emperor
Imperial Burning
Infernal Eternal
Full of Hate
Shadow Realms
All Hail
Necromance
Serpent of the Ocean
The Reprobate
Lucifer has Spoken
Ruination
Koncertarrangør
Fotograf
Adriana Zak
Karakter
4

Den hede sommervarme havde smidt toppen, men skulle man allerede savne den intense varme, så var Beta klar med en hede, som var helvedes porte åbne. Det blev i hvert fald sveddryppende sejt i løbet af aftenen, i takt med at flere fandt vej til fredagens arrangement. 

Første band på scenen var Deadnate fra Fredericia. Et ungt band, som desværre måtte lide under, at et stramt program betød start klokken 19, hvor ikke alle billetindehavere havde valgt at prioritere et tidligt fremmøde. Men de, der var der, fik serveret en spændende og varieret form for død, thrash og progget rock. Deadnate har noget, som kan blive meget unikt, selvom der endnu høres en hel del Gojira i bandet, og så gør det proggede islæt og dobbeltvokalerne, når der synges rent, at det også minder om Enslaved. Slet ikke skidt. Oveni det er der noget mere post-rocket eller delvist sludget, hvilket kunne pege lidt mod Mastodon (og skal man være fræk, så var der da også nogle af de dobbelte vokalangreb, der røg lidt uden for de planlagte toner. Noget Mastodon også kommer til i kampens hede, når det er live).

Med de syngende guitarister på hver sin fløj kom bassisten i midten mere i fokus. Der var heldigvis godt gang i hans headbanging og en fed lyd på bassen. Men som helhed var det stadig lidt for indadvendt, og der blev ikke gjort meget for at få publikum gejlet ordentligt op. Musikken holder, og der var masser af finurlige passager, der trods skæve rytmer rykkede som bare pokker. Så selvom der også var indadvendte elementer i musikken, kunne bandet godt have gjort mere for at ville festen og varme op til de kraftige energiudbrud, vi senere skulle få. Deadnate er stadig et ungt band, der prøver ting af. Nogle ting bar præg af ungdommens naivititet, når der fx blev fjolle-jazzet, ja, man kunne nærmest se det på medlemmerne selv; at det nok ikke holdt hele vejen, men til gengæld var det sjovt at spille. Det skal der være plads til, ud af det skæve kan der opstå fede ting, men her var der nogle minutter, der gerne måtte skæres ud. Der var folk, der gik i baren, men blev man hængende, så blev der heldigvis rettet godt op og sluttet fornemt af. 

Bæstet dikterer
Det næste band på scenen var en uge fra udgivelse af debutalbummet, men man skulle tro, at det mindst var album nummer tre, når man tænker på, hvor stort dette dødsmetalband allerede er. Der er selvfølgelig tale om Baest, som det skulle blive spændende at opleve på et for dem efterhånden ret lille spillested. Bandet har været hjulpet godt på vej af Live Nation og Copenhell-folkene, så nærmest alle metalfans i Danmark må som minimum have hørt om bandet. Og det var da også dette dygtige band, der havde flest tilskuere og fik gang i mest action foran scenen.

Naturligvis fik vi serveret fede ting fra den kommende skive, fx 'Vortex' og 'Crosswhore', som man jo allerede har kunnet dyrke online. Sidstnævnte går rent ind, hvad enten det er første gang eller ej, at nummeret høres. Baest kan mange ting, men når det er tungt og med dyster stemning, så er det bragende godt. Men tempo og høj intensitet kan kvintetten nu også klare, så moshpits, wall of death og vild headbanging gav høj søgang i øllene og gjorde gulvet foran scenen til en halv swimmingpool, altimens lummervarmen bredte sig i lokalet.

Når man har set, hvordan Baest tromler alt ned på de større scener, så var det svært ikke at føle en lille skuffelse her. Det kan godt være, at frontmand Simon stadig kan dirigere publikum som marionetdukker, men det virkede, som om scenen var for lille til bandet. At de kom til at stå lidt oveni hinanden og kom mindre rundt, end man er vant til. Og lyden var heller ikke bandets bedste. Dels virkede det lidt for lavt, men mixet mellem instrumenterne var heller ikke helt godt. Nogle gange var der alt for lidt vokal, og guitartonen kunne også godt have været defineret mere. Der manglede alt i alt lige det sidste i bandets optræden, men ikke desto mindre fortæller det bare, hvor imponerende langt Baest er kommet, når man kan få publikum til at gå så meget amok alligevel.

Stærk død og hyggestemning
Der er ikke så meget pis med LG Petrov. Man ved sgu, hvor man har ham, om det er Entombed A.D. eller Firespawn eller i helt andet regi, så er det bare en glad mand, som er glad for øl. Således også denne aften: en storsmilende og glad modtager af de øl, der blev rakt til ham fra fansene, og brølet fra hans strube lød umiskendeligt, som den legendariske svensker nu engang har lydt på plade og scene gennem mere end 30 år. Rutinen spiller helt sikkert ind, specielt med tanke på, at han og resten af Firespawn-gutterne efter sigende kom fire timer for sent og lånte gear af Baest (der blev sågar lånt en guitar og ikke bare baggear), for det lød alligevel skidefedt. Nå ja, de havde jo heller ikke fået egen lydmand med, men Beta har heldigvis så stærke kræfter på plads til den slags, at det måske ikke var galt igen. Lyden var i hvert fald nu væsentlig federe og ikke mindst højere, end da Baest spillede.

Det blev til en lille time i selskab med svenskerne. Der var svundet lidt ind i publikum, sært nok, men Baest må jo også siges at være store nok til selv at fylde Beta, og så store er Firespawn, trods den kendte frontmand, måske heller ikke herhjemme. Men det kan der jo laves om på, for begge de album, der blev givet numre fra, er superfede, især den seneste 'The Reprobate'.

'Serpent of the Ocean' blev fyret af med en lille kommentar om at være det største hit. Det gik da også rent ind og fik også publikum bedre med end tidligere i koncerten. 'Full of Hate' fungerede også godt, mens den tunge 'The Reprobate' faldt efter en joke fra LG Petrov om David Vincent. Som han sagde, var det måske meget passende, for der er en del Morbid Angel i dét nummer. Her må tænkes på nummeret 'Where the Slime Live'. En art tribute. Og det er egentlig også det, som udmærker sig ved Firespawn: Det er et ønske om at spille god, klassisk dødsmetal, hvad end det er med amerikanske eller svenske tendenser, og det høres tydeligt, at det er band, som gør det af lyst og kærlighed til musikken og scenen, ikke for at fornye genren eller blive superstjerner.

Det havde ikke ødelagt noget, hvis showet havde været lidt længere end den lille time, det blev til, men det var nu smæk for skillingen og fuldt ud godkendt alligevel. Havde man behov for mere underholdning i selskab med bandet, så stillede frontmand LG villigt op til selfies, øl og snak med fansene bagefter. 

Karakterer:
Deadnate - 3
Baest - 3
Firespawn - 4