Firser-Tesla går southern rock
Populær
Tesla i Amager Bio i fredags var en kæmpe positiv overraskelse. Det californiske firserband sværger tydeligvis mere og mere til southern rock. Og tak for det!
Hang Tough
Heaven's Trail
Mama's Fool
Into The Now
MP3
Ricochet
The Way It Is
What You Give
Signs
Gettin' Better
Modern Day Cowboy
Lil Suzie
Cummin' Atcha Live
Stakkels danske Statement. Ikke fordi de skulle varme salen op for Tesla i Amager Bio i fredags. Men udelukkende fordi Statement var ramt lige i bollerne af en af de nærmest faste betingelser for at være supportband: En helt igennem elendig lyd. En så elendig lyd, at det vil være tarveligt at anmelde det håbefulde, hårdtslående hard rock-band.
Den vilde energi, Statements show startede med, blev trukket helt ned under gulvbrædderne af en buldrende og totalt dominerende og ødelæggende stortrommelyd, hvori alle tiltag til noget ordentligt druknede.
Så derfor frygtede man det værste for Tesla. Det dobbelt værste. For det californiske orkester, der så dagens lys i 1982 og på verdensplan har solgt fornemme 14 mio. albummer, har mildt sagt ikke været specielt heldige med det seneste udspil, 'Simplicity', der er langt sværere at gå til end bandets hidtidige ganske vellykkede udspil.
Men Tesla - disse glade, gæve og gamle heavyrockere - gjorde frygten til skamme. Og heldigvis for det. For vi var alligevel pænt mange, der var taget til Amager Bio og fik en skøn, livsbekræftende aften med et band, som tydeligvis for alvor er i gang med at genføde sig selv som et southern rock-band.
Og hvor den riffede tyngde og rytmiske konsistens dog klæder både band og musik. Omdrejningspunktet i Tesla live er en ultratight og fantastisk groovende rytmesektion med en bas (Brian Wheat), der kender sine trommer (Troy Luccketta) på rygradden og i søvne. Imponerende enkelt, men alligevel stenhårdt - og det er faktisk svært at holde et groove kørende i en grad, så hele salen konstant gyngede med, som det var tilfældet denne aften.
Og lyden? Ja, den var forbedret med hundrede procent i forhold til det helvede, stakkels Statement var udsat for. Og heldigvis for det.
Forsanger Jeff Keith var et rent energibundt midt på scenen, og hans karakteristiske skærebrænder-vokal trådte fint igennem på en aften, hvor vi både fik en stribe af de gode, gamle hits - dog enkelte nedadvendte mundvige, fordi balladen 'Paradise' ikke var i sættet - og så en god omgang af de nye. Altså de numre, Tesla har lavet efter det stærke comeback i 1994 med albummet 'Into The Now'. Denne anmelder savnede specielt den fantastiske powerballade 'Changes', men især 'MP3' og 'Ricochet' af de nye numre fungerede stærkt i en southern rockende kontekst.
Det klæder i dén grad Tesla - ja, det vil klæde alle bands fra dén epoke - at have lagt firser-hår-rocken på hylden og erstattet den af den klædelige tyngde, som sydstatsrocken er eksponent for. Det var det, der gjorde fredag den sjette i sjette 2014 i Amager Bio til en lækker aften.