Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Glimrende, ustoppeligt show

Populær
Updated
Glimrende, ustoppeligt show
Glimrende, ustoppeligt show
Glimrende, ustoppeligt show
Glimrende, ustoppeligt show
Glimrende, ustoppeligt show

Dawn of Demise har gang i sin ’A Tour Unstoppable’-turné, der torsdag nåede København og spillestedet The Rock.

Spillested
Dato
15-04-2010
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Efter en amerikansk domineret dødsmetal-aften om tirsdagen på The Rock skulle det nu være op til de hjemlige bands at vise, at den kategori, mestrer vi også. I betragtning af ugens mange tilbud om metal, så var fremmødet faktisk helt acceptabelt. Godt nok sparede folk lidt på kræfterne, da The Cleansing spillede, og dannede derfor ikke mosh-pit, men stod lidt tilbagelænet med en øl eller lignende og nød musikken.

Toke var ikke længere indisponibel som til pladeindspilningen, og var nu tilbage, og serverede et dejligt grumt growl, der oven i købet i luksusversionen blev bakket op af bassist Martin Rosendahl (Corpus Mortale, ex-Iniquity). På trommer var det ikke cd’ens Morten Løwe (Submission, The Arcane Order m.fl.) men i stedet Konkhras Mads Lauridsen.

Desværre var der en række niveauproblemer med trommelyden, fx var de ”triggede” stortrommer til tider alt for høje. Men det kunne ikke overskygge, at Danmark med The Cleansing har fået et ganske interessant dødsmetal-band, der både mestrer det hurtige og det tunge lejlighedsvis krydret med flotte guitarleads.
(The Cleansing: 3)

En stærk frontmand


Fair nok, at The Kandidates debutskive ikke har fænget alle, for den kan godt tage lidt tid at få rigtigt på plads, fordi det er en energibombe uden lige. Men live skulle det hurtigt blive klart for enhver, at det her sgu rykker – ja, mere end det. Jacob Bredahl tilbage på scenen som frontmand, og det har han både rutinen til og tydeligvis passionen og drivkræften også.

Selvom showet foregik på scenen kunne det også være ganske skægt at følge fotograferne prøve at få et foto af Jacob. For han var her og der og alle vegne, da han først kom på scenen: han startede nemlig blandt publikum, da hans to bandmedlemmer og den lånte trommeslager havde gang i lidt instrumental musik som intro.

Lyden var dejlig mudret, så metallen fremstod som en god blanding af død, hardcore og punk, og lyset var lige den ekstra detalje til et godt show – især når der kom fut i de mange røgmaskiner på scenen. Der blev taget godt imod The Kandidate, men selvom lille-fredagen var ved at vågne, så var der stadig mest gang i nogle få, og så ellers positive miner fra den lidt mere tilbageholdende flok.
(The Kandidate: 3)

Klokken havde passeret 23.30 før Dawn of Demise gik på scenen med en – efter eget udsagn – træt Scott Jensen pga. natarbejde og kun 1½ times søvn inden turen til Djævleøen. Men det var nu ikke noget man som publikum fik at mærke, for Scott og band var ganske veloplagte ligesom publikummet, der nu i dén grad virkede ”på”.

Tricks med øl

Der blev lagt ud med ’Degrading the Worthless’ og ’Awaken The Aggressor’. I det hele taget blev materialet fra den nye skive og debuten mixet godt inden koncerten afsluttedes med besked om at ses på ”luderbar” og sangene ’Juggernaut’ og ’Impurity’. Ekstra-nummer var også øl på mave tricket, som Scott dog først forventer lykkes 100 %, når han går fra 110 til 115 kg.

Med en reference til dåseåbningen til Roskilde-showet fik man også lyden af en flaske-øl, der åbnedes – lydmæssigt i orden, men Scott fandt stadig dåselyden langt bedre.

Musikken havde også ganske fin lyd, og det var især en fornøjelse at høre den groovy start af ’Reap The Suffering’, hvor Bjørns bas lægger sig tungt sammen med trommerne. På godt jysk fik vi også ”Biijåånd Mørdaar”, der hvis der skulle være tvivl, naturligvis var ’Beyond Murder’.

I bund og grund ikke så meget nyt fra Dawn of Demise – simpelthen groovy, fængende dødsmetal, der får folks nakker i sving, og så krydderiet i Scotts øl-humor, hvor ord som ”fisse”, ”blowjob”, ”bajere” og ”møjerfårkars” kastes i flæng. Og det er efterhånden blevet en ligeså vigtig del af showet som Martins frygteligt fede guitarleads.