Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Godzilla druknede

Populær
Updated
Godzilla druknede
Godzilla druknede
Godzilla druknede
Godzilla druknede
Godzilla druknede

Blue Öyster Cult gik på Sweden Rocks hovedscene netop som regnen begyndte at vælte ned. Og det medførte en ærgerlig drukning af amerikanernes overlegne rifffest.

Dato
08-06-2012
Trackliste
1. The Red & The Black
2. Golden Age of Leather
3. Burnin' for You
4. Buck's Boogie
5. Harvest Moon
6. Cities on Flame with Rock and Roll
7. The Came the Last Days of May
8. Godzilla
9. (Don't Fear) The Reaper

Ekstranummer:
10. Hot Rails to Hell
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Enhver læser af nærværende zine bør kunne sin Blue Öyster Cult. Men for en god ordens skyld: Anført af Donald "Buck Dharma" Roeser og Eric Bloom tog kvintetten i starten af 70'erne de bedste elementer af Cream, Led Zeppelin og Deep Purple, og krydrede med lidt sydstatsboogie, okkultisme og heftige guitarsoloer, som et dystert amerikansk sidestykke til Thin Lizzy.

Alle har hørt balladen '(Don't Fear) The Reaper', hvis mellemstykke Cliff Burton lånte til sin bassolo på 'Kill 'em All', den opmærksomme koncertgænger har nok overværet Fu Manchu spille "nationalsangen", 'Godzilla', og stoner-rocken også skylder østerskulten en ting eller to (Wino, som spillede på nærværende festival med Saint Vitus, har BÖC's logo tatoveret på brystet!). Ja, og nogle historikere sporer også metal-umlauten tilbage til Blue Öyster Cults brug af den i bandnavnet.

Med legendestatussen kortlagt er det dog også på sin plads at nævne, at det væltede ned med regn, da BÖC indtog scenen fredag eftermiddag, og lagde hårdt ud med 'The Red & The Black' fra 'Tyranny and Mutation', som desværre stort set druknede i skybruddet.

Buck Dharma og Eric Bloom er de eneste to tilbageværende medlemmer, men til gengæld var insisterende og gav ikke efter for den dæmpende stemning, som regnen unægtelig lagde på begivenhederne. Men koncerten havde også den bedste lyd, hidtil hørt på festivalen, og det gjorde, at alle østersens riffs og stærke melodier gik klart igennem.

Den unge multiinstrumentalist Richie Castellano gjorde god figur, trommeslager Jules Radino ligeså, og som afløser for Rudy Sarzo var bassisten Kasim Sulton (Todd Rundgren, Meat Loaf, The Cars) hevet ind. Tre stærke musikere, der fungerede som fint skelet bag Öyster Cults dobbelte guitarattack. Netop attack var der i dén grad tale om, hver gang Buck tog fra i forlængede jam-udgaver af 'Then Came the Last Days of May' førnævnte 'Godzilla'. Og mellem sangene pingpongede han godmodigt med Eric Bloom, hvis forlorne sydstatsaccent og jokes var en fornøjelse i sig selv.

Men alt dette sagt, så startede festen alligevel aldrig for alvor, takket være den piskende regn. Om end en publikummer med medbragt koklokke næsten gjorde tricket under '(Don't Fear) The Reaper', som komikeren Will Ferrell gav en revival med sin " target="_blank">"More Cowbell"-sketch i Saturday Night Live.

Man havde også indtrykket af, at Blue Öyster Cult havde meget mere i sig en den skrabede times tid, de spillede, frem til klasseekstranummeret 'Hot Rails to Hell'. Men altså, DE riffs og DE melodier. Dét var en oplevelse, der mindede om, hvor godt en fuldlængdekoncert med BÖC ville klæde eksempelvis Amager Bio...