Hardcore drengerøvshumor

Hardcore drengerøvshumor

Tirsdag aften på Malmö Festival umiddelbart før solnedgang leverede The Bronx en velspillet hardcore punk-koncert med masser af humor.

Kunstner
Dato
20-08-2013
Trackliste
Minas de Cobre (Calexico sang)
The Unholy Hand
White Tar
Shitty Future
Under the Rabbit
Inveigh
Along for the Ride
Too Many Devils
White Guilt
Youth Wasted
False Alarm
Ribcage
Knifeman
Heart Attack American
History's Stranglers
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Når Los Angeles-baserede The Bronx ikke spiller hardcore punk, går, spiller og udgiver plader de under navnet Mariachi El Bronx. Af den grund, formentlig, indledtes koncerten på Malmö Festivals Posthusscene med lidt mariachimusik, før forsanger Matt Caughthran med et stort glimt i øjet fik sagt ’hej’ til publikum og første gang jokede med den folkelige stemning, der nu en gang er på Malmö Festival, og Caughthran lovede at moderere sit sprog af hensyn til børn og sarte sjæle. 

Caughthrans drengerøvsagtige attitude gav mindelser om en vis Robbie Williams, hvilket er ment på den bedst mulige måde, da de begge må siges at være entertainere af guds nåde. Undervejs fremtvang Caughthran latterkramper hos undertegnede under endnu en hyggelig tilsvining af festivalen. Sandsynligvis fremprovokeret af, at The Bronx ikke helt fik den respons fra et talstærkt om end afventende publikum, som Caughthran havde forventet. Mod slutningen blev Caughthran da også en kende skarpere i tonen og glemte helt sit løfte om at moderere sit sprog i håbet om at få større reaktioner. Han måtte dog en tur helt ned blandt publikum i et forsøg på at få et passende modspil – og det lykkedes.

På den musikalske front var The Bronx virkeligt vespillende. Især trommeslager Jorma Vik gjorde indtryk med energisk og stålsikkert trommespil. Målt på antallet af knækkede trommestikker, der fløj op i luften i løbet af koncerten, måtte Vik have slået en proper tønde. Ærgerligt for ham og resten af bandet blev energien – pga. svenskernes skrappe dB-regler – aldrig helt formidlet ud til publikum. Det var det simpelthen for lavt til.

Stilen var hardcore punk af den rockede slags, der somme tider tangerede de nu hedengangne danske rockere Rock Hard Power Spray. Højdepunkterne var de mere udfordrende og punkede numre som 'Ribcage' og 'Too Many Devils', og generelt var koncerten velklingende, skarpt eksekveret og ret så underholdende.