Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 24: Hæderlige Hatebreed

Updated
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027344
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027264
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027238
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027308
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027352
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027357
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027418
Hatebreed,_Copenhell,_2024_J1027519

Hatebreed fejrede 30 års karriere på Copenhell med et koncert, der gjorde lige akkurat det, de var hyret ind til – piske en stemning op!

Kunstner
Dato
22-06-2024
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Hatebreed har vi, heldigvis, set på disse kanter mange gange. Bandet har eksisteret i 30 år og det fejrer de her i 2024 med en turne på tværs af kloden. Lørdag eftermiddag er turen så kommet til Copenhell og Danmark. De går på scenen til en introduktionsvideo, hvor venner af bandet i miljøet hylder dem for deres indsats gennem tre årtier. Derefter kommer de styrtende ind på scenen, og så er vi i gang!

For Hatebreed kan i den grad aktivere deres publikum fysisk. Der er ikke en arm eller krop, der står stille i pitten helt oppe foran, og nærmest inden Jamey Jasta får sagt noget, så er publikum i gang med circle pits, og fadøl kastes til højre og venstre.

Hardcore er en genre, hvor folk kommer hinanden ved. Der bliver moshet, hoppet og skrålet med på samtlige sange og vers. Med letgenkendelige paroler er det da heller ikke svært at blive grebet af stemningen, hvis man er i humør til at feste igennem.

Det er Hatebreed denne lørdag. Jasta og resten af bandet virker veloplagte og tager de fremmødte på Hades gennem hele deres karriere. Midt i koncerten placerer de 'Destroy Everything', og så er det lige før, at hele Refshaleøen rives fra hinanden. Publikum eksploderer i hoppestemning, og der brøles med hele oppe fra bakken.

30 år er dog lang tid. Tiden sætter sine spor, og Jamey Jasta har fået et lidt andet look end vi er vant til. Førhen stod han skarptskåret med sit bandana helt ned til øjenbrynene, mens han i dag går rundt med en kasket og har et stort, rødt fuldskæg. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro, at han søgte optagelse i Mastodon, ZZ Top eller på en fiskekutter i Thyborøn.

Heldigvis er han stadig indpisker i Hatebreed og gør det stadig godt. På intet tidspunkt er der tvivl om hvad der skal ske, og Jasta fører sikkert band og publikum gennem en times veleksekveret hardcore, og det fungerer nærmest som den perfekte opvarmning til Body Count på Helviti, der går på umiddelbart efter.

Selvfølgelig skal Hatebreed også være med på ballonvognen, som så mange andre (mellem)store bands er i disse tider, så undervejs havde de en kæmpe badebold ude blandt publikum, man så kunne slå til i ny og næ. Ligesom at dedikere en sang til heltene i Slayer også er lidt et billigt trick. Men vi lader Hatebreed slippe let med den slags forseelser, for de sørgede for, at festen forblev intakt, og det er lige akkurat hvad Hatebreed kan. Starte en fest.

Deres koncert er ikke én, der vil blive husket for at fejre 30 år i branchen, men nok mere som endnu en bundsolid optræden, der viser, at det ikke er tilfældigt, at de stadig står som en af hardcore-genrens stærkeste kort.