De gode numres sejr

_XTD0919
_XTD1098
_XTJ1218
_XTJ1200
_XTJ1084
_XTD1160
_XTJ1297
_XTD1151

Hatesphere fejrede udgivelsen af deres 10. album, og kom i Vega til at vise, hvem af dem og Sinsaenum, der er i stand til at lave ordentlig musik

Kunstner
Titel
+ Sinsaenum
Spillested
Dato
21-10-2018
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Fredagen inden denne søndagskoncert i VEGA havde Hatesphere udgivet deres tiende album, og de havde derfor fået mulighed for at udvide deres supporttjans for superbandet Sinsaenum, til også at være en releasekoncert for pladen ’Reduced to Flesh’. Det med ”superband” vender vi lige tilbage til senere, for først skal vi lige runde de danske veteraner.

Inden koncerten blev der holdt en lyttesession og interview med nærværende magasins Signe Andersen som tovholder.  Der var ikke mødt så vanvittigt mange op, og det var måske grunden til at formen endte med at blive lidt løs. Venner af bandet kom op og gav krammere og des lignende, og i det hele taget blev det afviklet i en godmodig og venskabelig stemning – søndagsslabberas i metalfamilien, kunne man sige. Det var en behagelig omgang at være vidne til, og det nuværende Hatesphere fik vist sig selv som et band, der hviler i sig selv. Og kan skrive sange, nok så væsentligt. En egentlig anmeldelse af den nye plade kan du læse andetsteds her. Her skal det blot bemærkes, at kvaliteten af det nye er på niveau, hvilket stod klart, da de gik i gang med selve koncerten.

Hatesphere havde i dagens anledning fået udvidet deres spilletid til en time og flere af de nye numre havde fundet vej ind i sættet, der i øvrigt bestod af evergreens såsom ’Drinking with the King of the Dead’, Murderous Intent’ og ’Ressurect with a Vengeance’. Det nye materiale gjorde det godt i det fine selskab, og den tempofyldte ’Lethal Mistakes’ kom tidligt og fyrede godt op under folk. Vi fik også hørt – hvad det tidligere interview afslørede som en miljøsang – ’Corpse of Mankind’, som de også har luftet tidligere. ’Can of Worms’ har vist ikke været spillet live tidligere, og dens mere bøllerockede lethed var et meget godt billede på den selvsikre tilbagelænethed, som Hatesphere lagde for dagen. De kan deres kram og kan godt tåle, at der kun var lidt over halvfyldt i Lille Vega, og derfor blev den traditionsrige Wall of Death omfortolket til en Wall of Love aka. en gruppekrammer. Ja, der var udslag på hippie-scanneren, men Hatesphere er nok pænt ligeglade med den slags.

Så er vi fremme ved det såkaldte ”superband” nævnt tidligere og aftenens hovednavn. Sinsaenum består af folk med et imponerende C.V. – bl.a. Bassist Frédérick Leclerc fra Dragonforce, Sean Zatorsky fra Dååth og sidst med bestemt ikke mindst Joey Jordison, der tidligere slog på tromme for Slipknot. Stilen er blackened death metal og kompromisløsheden i tilgangen var åbenbar, og det var den tekniske formåen også. De spillede deres mørke materiale til punkt og prikke, men egentlig ikke med så fandens megen nerve. Det kan til dels skyldes, at folk var begyndt at sive efter Hatespheres musikalske gruppekrammer, og afgangen blev ved under deres sæt. Det var tydeligt at læse i deres ansigter, at det var en skuffelse, og at aftenen bare skulle overstås. De havde ellers – meget sympatisk – alle iført sig Hatepshere-shirts for at fejre opvarmningens udgivelsesfest, men noget konfettirør blev de nu aldrig selv.

Aftenen kom til at understrege en vigtig pointe, nemlig den, at der skal være mindst en ordentlig sangskriver i et band, så kan man godt skifte godt og grundigt ud undervejs (Læs: Hatesphere). Hvis man laver et band af folk, der ikke rigtig har siddet med de mentale nodeark, fjerpen og papir, så kan de være nok så dygtige trækdyr, det kommer bare aldrig til at blive interessant, og det må man sige var Sinsaenums problem i en nøddeskal. Derfor afspejler anmeldelsens karakter ene og alene Hatepsheres indsats.