(Næsten) Høj på metal

Populær
(Næsten) Høj på metal

High on Fire leverede - som altid - den tungmetalliske vare. Men desværre heller ikke så meget mere end bare dét.

Kunstner
Dato
11-06-2010
Distributør
Genre
Trackliste
1. Frost Hammer
2. Devilution
3. How Dark We Pray
4. Hung, Drawn and Quartered
5. Rumors of War
6. Blood from Zion
7. Fire, Flood & Plague
8. Fireface
9. Cometh Down Hessian
10. Snakes for the Divine
11. Fury Whip
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Læsere af hedengangne Heavyjam.dk vil utvivlsomt kende til denne skribents lovprisning af Oakland-trioen High on Fire som den et af verdens bedste livebands og den ægte metals bannerførere generelt.

Og med "ægte metal" menes der metal af den slags, hvor riffene sidder som de skal, hvor teksterne om dommedag, død, drager og satan virker troværdige uden at kamme over i Manowar, og hvor musikerne lyder, som havde de nosser af en størrelse, der skal transporteres på scenen i trillebør.

Men lømlernes seneste plade 'Snakes for the Divine' er lidt for finpoleret sammenlignet med de resterende cementblokke af en håndfuld plader, de tre har udgivet, hvilket man også kan læse i vor anmelders dom over pladen. Men live kan lyden ikke poleres – det ville være i strid High on Fires natur – og hér vil frontmand Matt Pike altid være umulig at tæmme.

Desværre har man på det seneste måttet spejde forgæves efter en livekoncert på dansk grund med High on Fire. Sidst de tromlede Loppen var faktisk i november 2007 og der er ingen europæisk europaturné at skue på Myspace'en. Heldigvis havde Sweden Rock Festivalens ledelse (i et sjældent anfald af fremsynethed) booket trioen til årets festival.

Så det var såmænd bare op til Matt Pike & co. at gøre det, de altid gør: jævne spillestedet med jorden. Og det lykkedes. Sådan da. Som forventet var der ikke mødt særlig mange frem for at opleve kultbandet på den lille Sweden Stage, hvor High on Fire skulle spille på det meget lidt MÆDL tidspunkt klokken 15 om eftermiddagen.

Lidt ødelagt flow

Men det lykkedes alligevel allerede under lydprøven for Matt Pike at sætte en tung metallisk stemning, da han skreg ”DOOOOM!”, ”DEATH!”, ”SATAN!” ind i mikrofonen – ikke noget med ”1, 2, 3, testing” hér. Og det hele tegnede da også fortrinligt, da 'Frost Hammer' fra start blev leveret uden de hæmninger, den ligger lidt under for på plade.

Det, der efterhånden er blevet bandets signatursang, 'Devilution', var som altid en tordnende succes, men så var det som om den nye 'How Dark We Pray' alt for tidligt ødelagde koncertens flow. Sangen varer otte minutter, men det føltes som et kvarter, og efterfølgende stod gamle 'Hung, Drawn & Quartered' som en sand forløsning.

Uanset hvad, så sørgede den suveræne trommedynamo Des Kensel sammen med bassist Jeff Matz som altid for det hårdtslående fundament under Matt Pikes evigt tonsende guitarlir på den ni-strengede. Og dét var som altid en nydelse at følge.

Rent orgasmegenhør

I det store hele fungerer cocktailen High on Fire, dagslys og høj udendørsscene bare ikke helt. Uanset hvor voldsomt trioen trykkede den af, så gik en del af publikumskontakten tabt i de to-tre meter, der adskilte band og publikum, og en del af den metalliske ondskab gik fløjten i det regngrå dagslys.

Alt dette sagt, så var det ren orgasme at genhøre de helt gamle smadderklassikere 'Blood from Zion' og 'Fireface' fra den første (og måske bedste) plade 'The Art of Self Defense'. 'Snakes for the Divine' hævede sig også betydeligt i livesammenhæng, og det ville være uopdragent at stille sig utilfreds med en koncert, der blev lukket på balstyrisk vis i form af 'Fury Whip'.

High on Fire KAN bare ikke skuffe, men de gør sig altså bedst omkring midnat på en klub. Gerne på det københavnske stamsted Loppen. Så kom nu bare med den dato.

Se High on Fire spille 'Devilution', 'Fireface' og 'Snakes for the Divine' live på Sweden Rock her: