Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hyggehardcore

Populær
Updated
Hyggehardcore
Hyggehardcore
Hyggehardcore
Hyggehardcore
Hyggehardcore

Stemningen var sådan set fin nok, men hverken band eller publikum var helt så skarpe, som de bør være til en hardcorekoncert.

Kunstner
Spillested
Dato
14-06-2011
Distributør
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
3

Madball blev dannet i de sene 80'ere som et Agnostic Front spin-off, der kun havde sanger Roger Mirets lillebror Freddy Cricien, som eneste tilføjelse. Cricien skulle synge i Madball og Miret spillede sit oprindelige instrument: bas. Efter et år fik Madball dog dets nuværende bassist, Hoya Roc.

Pladsen som guitarist og trommeslager har dog været noget mere omskiftelig, og det line-up der gæstede København var helten Mitts på guitar og med en lånetrommeslager, Igor Wouters, fra hollanske Born From Pain.

Mere lyttende end vild


Det er længe siden at Madball gæstede landet, nærmere bestemt seks år siden næsten på samme dato (16/6-05) ude på Loppen. Da leverede det en sjældent vellykket koncert – én af dem, man husker. Derfor var forventingerne ikke lave, til denne aftens oplevelse, men de skulle vise sig ikke helt at kunne holde. Ikke at det var dårligt,bare ikke nær så intenst som for seks år siden.

Stemningen var sådan set fin nok, men mere lyttende end vild, og det virkede som om at det var for tamt for den gode Cricien, der ofte opfordrede folk til at hoppe mere rundt, hvad der ikke rigtig kom så meget ud af.

Lidt uskarpe


Lige som tilskuerne, var heller ikke Madball helt så skarpe, som man kunne have håbet på, uden at kvartetten dog faldt igennem. Eller, det vil sige, uden at de tre rigtige medlemmer faldt igennem, for tourtrommeslageren Wouters var nok ham, der trak mest ned, da hans spil var underligt kantet, og ikke rigtigt svingede. Og når bandets urværk ikke helt kører, så bliver resten af musikken derefter.

Men når det er sagt, var det dog en ok aften, da Madball har nogle fede numre, der er skrevet til livescenen. Flere af dem var hentet fra 'Empire' som er Madballs seneste udgivelse, og numrene derfra fungerede fint live. Især 'Invigorate' og titelnummeret 'Empire' har den rigtige hitkvalitet, der gør at at man kan huske dem. Det er nok mere end man kan sige om selve koncerten, der som sagt ikke kommer i nærheden af den forrige.