Hyggelig hitparade i Horsens
Populær
Ideen med at lade publikum vælge sangene var god på papiret. Resultatet så noget kedeligt og forudsigeligt ud. Eksekveringen var derimod udmærket.
2. Master of Puppets
3. Welcome Home (Sanitarium)
4. Ride the Lightning
5. The Unforgiven
6. Lords of Summer
7. Wherever I May Roam
8. Sad But True
9. Fade to Black
10. ...And Justice for All
11. One
12. For Whom the Bell Tolls
13. Whiskey in the Jar
14. Nothing Else Matters
15. Enter Sandman
16. St. Anger
17. Creeping Death
18. Seek & Destroy
De fleste kender Peter Plys’ ordsprog om, at ideen var god, men så skete der noget, da den kom ud af munden. Det samme kan siges om ideen med at lade billetkøberne stemme om, hvilke sange, der skal spilles til en koncert. For de inkarnerede fans af Metallica var det en våd drøm, der gik i opfyldelse, da bandet satte hele deres bagkatalog til afstemning. Vi kunne bestemme lige præcis hvilke sange, der skulle spilles. Nu var muligheden for at høre de sange, vi sjældent hører til koncerter med Metallica til stede. Men ak. Demokrati er den værste styreform, vi kender. På nær alle de andre. For lige at citere en anden stor tænker end Peter Plys. For resultatet blev som frygtet. Menigmand vil høre de store hits, og det var lige præcis dem, der blev stemt ind på sætlisten i Horsens. De fem singler fra ’Metallica’, de store hits fra ’Master Of Puppets’, klassikerne fra ’Kill ’Em All’ osv. Ingen overraskelser, udover lige titelsangene fra ’Ride The Lightning’ og ’...And Justice For All’. Resten var forudsigelige valg.
Det sendte denne anmelder til Horsens med dybe rynker i panden. For den lidt for joviale familiefest på samme græsplæne for to år siden kombineret med den mest forudsigelige sætliste af alle gjorde, at jeg ikke havde de store forventninger til koncerten. Heldigvis blev mine bekymringer dog gjort lidt til skamme.
For Metallica startede stærkt ud med en trio af sange fra ’Master Of Puppets’. Stærkt eksekveret, og Kirk Hammett var endda rigtig skarp på sine soli i netop titelsangen og ’Welcome Home (Sanitarium)’. Det var han også, da de leverede en fantastisk version af ’Ride The Lightning’. En skam, at det moment blev sat lidt i stå af noget ligegyldigt guitarlir fra Kirk Hammetts side, ligesom de efterfølgende sange fra ’Metallica’ i form af ’The Unforgiven’ og ’Wherever I May Roam’ samt den nye sang ’Lords Of Summer’, der ikke ligefrem sender chokbølger gennem kroppen af eufori over nyt materiale. Her gik festen lidt i stå i forhold til den stærke start.
Bandet fik dog hevet momentet lidt op igen med en stærk version af ’Sad But True’, der blev introduceret af en fan fra København. Her kom bonderøvene desværre op i jyderne, der var taget til Horsens. Som jyde blev jeg flov over mine landsdelsmænd, da de buhede af hende, fordi hun kom fra hovedstaden. Tåberne gjorde det igen, da en anden fan fra samme by introducerede coveret ’Whiskey In The Jar’, der må siges at være det kunstneriske lavpunkt i nyere tid for Metallica rent koncertmæssigt. Bandet så heller ikke ud til at gide spille den, men folket jublede ekstatisk, hvor jeg stod, så størstedelen af de fremmødte nød sangen i fulde drag. Gid de dog kunne udvise samme storhed over for deres landsmænd i øst, som de kan overfor en ligegyldig folksang, som samtlige bands på kloden har fortolket.
Til slut var der de store hits i form af ’Nothing Else Matters’ og ’Enter Sandman’. De blev leveret sikkert, og festen fortsatte. At ekstranumrene startede med ’St. Anger’ var jo perfekt i kulisserne til det gamle statsfængsel, men den blev fremført lettere uheldigt. Det blev der rettet op på med de afsluttende ’Creeping Death’ og ’Seek & Destroy’, hvor badeboldene gjorde deres indtog.
Selvom det ikke er så længe siden, Metallica sidst var i Danmark, eller i Horsens for den sags skyld, så var gensynsglæden stor, og publikum nød hver en strofe. For de kunne næsten synge med på alle sange. Det gjorde, at stemningen var god, og folket fik præcis, hvad de havde ønsket sig. Bogstavelig talt. Så mens jeg ikke var så glad for sætlisten, så fungerede det faktisk ganske udmærket, og koncerten blev bedre end sidst, de gæstede græsplænen foran det gamle fængsel i Horsens.
Men at folk buher af to fans fra København, der står nervøse på scenen ved siden af mægtige James Hetfield, der var i godt humør denne aften, er mig en gåde. Det ødelægger lidt det hele og bekræfter min fordom om, at alt for mange bonderøve kun bliver lukket ud den ene gang hvert andet år, hvor Metallica gæster Jylland. At de stemte på de forudsigelige sange var kun med til at irritere denne, indrømmet, elitære fan. Bliv dog voksne, og udvis noget tolerance. Det gjorde jeg trods alt ved at møde op, synge med, så stemmen blev hæs, og hygge mig trods sangvalget. For de sange har vi hørt live mange gange før. Alligevel fungerede det, og det blev en hyggelig hitparade.
Og for at sætte en tyk streg under, at trods sangvalget så nyder vi alligevel hvert et øjeblik med verdens største metalband, så tager Devilution og denne anmelder sørme af sted til Hamburg allerede igen i aften. Det er præcis de samme sange. Denne gang er det bare på HSV’s hjemmebane. Endnu et fodboldstadion. Endnu en omgang med ’Enter Sandman’, ’Master Of Puppets’, ’One’, ’Nothing Else Matters’ og ’Seek & Destroy’. Hvorfor? Fordi det er det bedste band, der har de bedste sange. Og selvom vi har hørt dem mange gange før, både derhjemme på drengeværelset i over 20 år og til koncerter i mindst lige så mange, så bliver det aldrig kedeligt at se James Hetfield og Lars Ulrich på en scene. Det bekræftede de trods sangvalget i går aftes i Horsens.