Hyggelig tirsdag
Populær
Selvom det blot var et par dage efter Copenhell lykkedes det alligevel Beta at indfange en del headbangere til et solidt show med amerikanske Doomriders.
Man havde måske ikke forventet sig det helt store af en koncert, som udover at ligge en tirsdag aften også lå blot få dage efter et festligt Copenhell. Men sådan kunne man blive overrasket. I hvert fald var Beta ganske udmærket besøgt, og stemningen denne aften var rigtig god og hyggelig. Og langt fra søvnig.
At det var tirsdag aften var spillestedet, da også klar over, så det svenske opvarmningsband Swarm gik tidligt på, så Doomriders kunne starte præcist kl. 22. Pga. andre aftaler forinden betød det, at skribenten ikke nåede opvarmningen. Men Doomriders behøvede nu ikke mange sekunder for selv at selv at varme folk godt op, for det rykkede rigtig godt fra start.
Frontmand og guitarist Nate Newton, der også kendes i rollen som bassist i Converge, sørgede med masser af humør, spilleglæde og en formidabel rå vokal at holde publikums interesse fanget. Der var naturligvis også fin levering fra bandets andre medlemmer, men der var i Nate en så god frontmand, at de andre lidt blev hensat til at være velspillende statister.
Fra uptempo til noget mere doomet
Lyden var god, så det let kunne høres, at den sludgy rock med velvalgte hardcore-indspark var ret varieret. Det gik fra noget uptempo og næsten Red Fang-agtigt til noget mere tungt og doomet. I et nummer blev lead-vokalen varetaget af bassisten, som dog ikke sang helt så råt og fedt som Nate, men det bidrog fint til nævnte variation.
Doomriders har et tredje album på vej, og herfra fik vi også noget materiale. Blandt andet et nummer, som krævede at bandet var nødt til at ændre tuningen på instrumenterne. Det gik der lidt tid med, men Nate var god til at holde en monolog overfor publikum i gang, så det ikke gav pinlig tavshed.
Betas koncertrum er nemlig så godt lydreguleret, at hvis der ikke lige sker noget på scenen, så virker det som om al sniksnak bliver kvalt, så rummet bare er dødsstille. Denne aften kunne man faktisk godt fornemme en positiv summen i flokken, så rummet virkede slet ikke så lyddødt. Det emmede af hyggelig rock'n'roll. Ikke vildt, ikke blodigt, men dog behageligt fedt.
Og det opsummerede egentlig meget godt koncerten: Selvom der opstod en lille mosh under ekstranumrene, så var der mere tale om en sej og stemningsfuld rock-affære, som både publikum og band virkelig nød. Det var god rock. og det var hyggeligt.
Der er et nummer fra koncerten herunder - hvor bassisten tager sig meget mere af vokalen end det ellers var tilfældet i de andre sange: