WOA'13: Kedeligt, men med æren i behold

WOA'13: Kedeligt, men med æren i behold

Annihilator omtales ofte som værende et overset band fra thrash-scenens begyndelse. En times tid i selskab med d’herrer gav ikke anledning til at ændre på den opfattelse.

Kunstner
Dato
01-08-2013
Genre
Trackliste
1. Smear Campaign
2. King of the Kill
3. No Way Out
4. Clown Parade
5. Set the World on Fire
6. W.T.Y.D.
7. The Fun Palace
8. I Am in Command
9. No Zone
10. Fiasco
11. Alison Hell
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det var 10 år siden, Annihilator sidst havde betrådt Wackens plæner, og de åbnede koncerten en dvask torsdag eftermiddag med ’Smear Campaign’, der sammen med ’No Way Out’ vil være at finde på albummet ,Feast,, der udkommer d. 23. august.

Herefter tonsede Jeff Waters og det noget yngre kompagni derudad med en kending fra ’94, ’King Of The Kill’, som var særdeles velkommen blandt publikum. Annihilator er uden tvivl Waters’ projekt, og han fløj fornøjet rundt på scenen og viftede sprælsk med sin røde Flying V som en anden glad skoledreng, der lige har fået sit første kys. Det var ikke svært at se, hvorfor mange nævner Jeff Waters som inspiration i deres måde at spille på, og han fik med lethed komplicerede guitarløb til at virke simple grundet sit tekniske overskud.

Annihilator består i den faste opsætning af Jeff Waters og forsanger Dave Padden, der stødte til i 2003. De resterende på scenen var midlertidige live-musikere, men kørte materialet stabilt igennem uden fejl eller større eksplosivitet. Paddens stemme passer fint til materialet, men nogen sprudlende frontmand er han ikke, og Annihilator lider noget under manglen på showmanship og entusiasme fra frontmanden, der blev overskygget af Waters’ energi og spilleglæde.

Sætlisten flød over af titelnumre fra ældre album og sprang fuldstændig over nærmest samtlige udgivelser siden 1995 med enkelte undtagelser som ’Clown Parade’, ’I Am In Command’ og de to nye numre, selvom de nyere udgivelser fra Annihilator ellers sagtens kan bære vand. Højdepunktet var dog 'Alice In Hell-klassikeren ’W.T.Y.D’ (Welcome to Your Death) fra 1989, som blev sunget af Waters selv, samt sidste nummer ’Alison Hell’, naturligvis fra samme plade.

Annihilator var ingen sindsoprivende oplevelse, men de kørte koncerten sikkert i land, og det var en udmærket måde at åbne torsdagen på.