KTDF '12 Dag 2: Alsidig dødsmetal
Flere havde fundet frem til Kill-Town Death Fest end sidste år, men den gode stemning var intakt både i gården og foran scenen.
Man kunne være trådt direkte ud af en tidsmaskine i en rejse fra sidste års Kill-Town Death Fest til dette års førstedag. Vejret var glimrende og ca. som sidste år, hvilket betød, at der var god stemning i gården, hvor langt de fleste hang ud mellem koncerterne og drak øl og spiste mad fra de både billige og glimrende madboder, der i Ungdomshusets ånd naturligvis var lavet efter veganer-principperne.
Merchandise-boderne var på plads, og både drinks og øl var der let adgang til, og det endda til temmelig fornuftige priser. Med andre ord så var omstændighederne omkring det primære formål - dødsmetallen - helt i orden.
Først på scenen var franske Ritualization, der dog desværre ikke blev nået, så i stedet stod Church Bizarre for festival-åbningen for denne anmelder. Det var godt, og er derfor beskrevet i sin egen artikel HER.
Fra savn til sejr
Næste band var tjekkiske Fleshless, der må siges at være en ret speciel omgang. For det første var der ingen bassist, så man skulle lige vænne sig til fraværet af den tunge bund. Men lidt efter lidt, så vandt bandet alligevel indpas, for der var adskillige fede riffs, der ikke kun holdt sig til ærketypisk død/grind, da der ofte kom en del melodi i bandets riffs og leads, mens det andre steder var utroligt groovy. Vokalen varieredes mellem growl, grisegrynt og -skrig.
Bandet virkede utrolig benovede over at spille på festivalen og lod sig ikke mærke af, at der helt klart havde været større opbakning til Church Bizarre forinden. Det var et underholdende indslag, som havde sine klare momenter, selvom bassen var savnet.
(karakter: 3.
" target="_blank">Videoklip)
Næste indslag var finsk og her blev brutaliteten virkelig skruet i vejret. Det var intenst uanset om bandet blastede løs eller de ramte noget mere tungt og dystert, som man forventer det fra finske bands. Corpsesseds musik fik dagens første rigtige mosh i gang.
Det fungerede godt med guitaristernes supplement til leadvokalen, så der dels var variation men også samtidig mulighed for at accentuere brutaliteten indimellem. Finnerne leverede et ganske overbevisende show.
(karakter: 4.
" target="_blank">Videolink)
Ahh, den svenske vellyd!
Buzzsaw-guitarlyden lød ca. som om det igen var 1990, da 'Left Hand Path' af Entombed netop var udkommet. Og svenske Interment blev da også dannet i årene omkring Nihilist/Entombeds store succes i vores naboland, men har haft en pause undervejs.
Heldigvis har bandet taget tråden op igen, og det var essensen af svensk dødsmetal, der blev disket op med. Essentielt for alle metalfans. Som tilfældet var ved alle koncerterne, så var lyden god, og der var godt med bund i uden at det mudrede. Interment havde fed baslyd, der bakkede godt op om de skærende guitarer.
Set med nutidens øjne var bandet måske ikke så frygtelig nyskabende, men med historikken i orden i forhold til, at bandet faktisk var med dengang det hele rullede i Sverige, så kan det bestemt tilgives. Og et nostalgisk tilbageblik kan man altid bruge. Som fx i nummeret 'Cranial Putrefaction' fra bandets første demo. Tjek den sang ud fra koncerten
" target="_blank">HER.
(Karakter: 3).
Legendariske personager
Amerikanske Master havde mange set frem til at opleve, og her blev folk næppe skuffede. Trioen spillede med masser af power på trods klager over utilstrækkelig monotor-lyd. Men fra publikumssiden lød det godt. Bandet er anmeldt HER.
Master med Paul Speckmann i front var et legendarisk og kærkomment besøg på festivalen, men også Necrocurse gjorde et fint besøg, da bandets forsanger er den ene halvdel af "Bröderna Hårdrock", nemlig den sympatiske Hellbutcher, der også synger i Nifelheim.
Og han forsøgte at piske en god stemning op, og det hjalp da også, for bandets dødsmetal krydret med oldschool metaltricks blev lidt efter lidt mere og mere imødekommende modtaget af publikum. Publikum var efter Hellbutchers mening lidt sløvt, og vi fik at vide, at vi godt nok larmede mere end de nordmænd, de havde spillet for ugen før, men at det altså kun var lige akkurat. Vi måtte simpelthen stramme op.
Om det var opfordringen eller det hårde benarbejde, frontmanden lagde i sin stage-appearance, er svært at sige, men koncerten sluttede i høj stemning med 'Blasphemer' - et Sodom-cover. Et band, som Necrocurse i øvrigt lød til også at have taget lidt inspiration fra i nogle af de hurtigere, hidsige stykker.
(karakter: 4.
" target="_blank">Videolink.)
Mæt af dødsmetal eller ej
Klokken 1.45 gik italienske Undead Creep formodentlig på. Formodentlig dækker over, at skribenten her formåede at smutte forinden i et eller andet forsøg på at være fornuftig i forhold til den følgende dags opgaver, der desværre ikke indeholdt et besøg på Kill-Town Death Fest (heldigvis havde vi andre i redaktionen til det - red.).
Men uanset hvad italienerne har disket op med, så er der ingen tvivl om, at førstedagen på festivalen var mere end godkendt. Masser af fede bands, der på trods af fællesnævneren i dødsmetal, alle var ret forskellige og bevirkede, at der nok ikke har været så mange der - må man være så fræk at sige det - kørte "død" i det. Og havde man alligevel undervejs brug for en musikalsk pause, så var der jo som nævnt ganske glimrende alternativer i gården lige uden for koncertsalen.
Se reportage fra torsdagen her.
Se reportage fra lørdagen her.
Se reportage fra søndagen her.