Livlig endefuld
Populær
En karismatisk forsanger går ud, en anden kommer ind. Livløs gør, hvad de kan, for at fastholde momentum, og Bornholm fik fredag aften en fingerpeg om, at det kan blive helt godt.
Her er en disclaimer: Jeg er blevet truet med bank, hvis jeg ikke skrev positivt om Livløs’ koncert. Ikke af bandet, af en tilskuer. Med et smil, bevares, men også med alvor bag ordene. Heldigvis for mig og Livløs er der faktisk en del godt at sige om dem.
Forestil dig, at dit band har fået et vist momemtum. I har spillet koncerter med god respons, I har indspillet jeres debutplade med en fyr, der ved, hvordan har får det bedste frem i jer. Der er bare lige det i det, at jeres forsanger også har et andet band, og det begynder faktisk at gå ret stærkt for det andet band nu, så det bliver svært at koordinere de to. Det var lige præcis der, Livløs fandt sig selv for en måneds tid siden, hvor de måtte indse, at Simon Olsen var nødt til at prioritere Baest over Livløs.
Aftenens koncert er kun den tredje med Niklas Lykke fra Wayward Dawn, der lige nu er på prøve i Livløs og bliver testet med et par koncerter rundt omkring i provinsen, inden han på lørdag på Atlas skal stå sin store prøve på hjemmebanen i Aarhus. At dømme efter aftenens præstation ser det dog ud til, at Livløs er kommet endog ganske godt ud af hele miseren.
Glem de fine fornemmelser
Livløs’ dødsmetal er melodisk i en grad, som distancerer dem fra den traditionelle jyske død. Den er også groovy på en måde, som man næsten kun kan være det, hvis man er ung nok til at være vokset op med Lamb of God som en ledestjerne på metalhimlen. Det er en metallisk afart, som man måske nok bør møde med en sund skepsis, i hvert fald en, der kræver, at bandet har fuldkommen tjek på det, de laver, så det ikke falder til jorden. Der kræves melodisk tæft, tæt sammenspil, afvekslende kompositioner og frem for alt en frontmand, der kan vinde publikum over på sin side og få dem til at glemme alt om korslagte arme og fine fornemmelser.
Alt det har Livløs lykkeligvis.
Man skal vide, at Niklas Lykke er helt ny i bandet for at kunne spotte, at han ikke færdes fuldstændig hjemmevant i repertoiret – hvilket blandt andet betyder, at da publikum efter 55 minutter insisterer på ekstranummer, er Livløs nødt til at grave en sang frem fra tidligere i settet og spille den igen, fordi de simpelthen ikke har øvet flere sange op. Men at publikum gør det, vidner også om, at Livløs er gode til at få dem engageret. At spille lørdag aften i provinsen for 60 mennesker er en disciplin, der kræver sin entertainer, og Niklas Lykke er ude blandt publikum og råbe ind i deres hoveder, danse med dem og gøre sit til at få dem med i koncerten, mens bandet sørger for, at han har noget at have sin skryden i. Det lykkes, så det, der til at begynde med var et halvtomt spillested, bliver en intim pit, hvor der headbanges igennem og moshes på skrømt.
Det kan godt være, at Livløs så ud til at have mistet momentum med Simon Olsens afgang. Men i aften virker det, som om de er godt på vej til at genvinde det. Hvis de kan fortsætte sådan her, kunne de – igen – godt blive the next big thing fra Danish for Fee’ Dø’.