Måneformørkelse i Malmø

Måneformørkelse i Malmø

Mayhem turnerer stadig rundt med den samme sætliste som i foråret, da de besøgte København. Men de suveræne nordmænd myrdede stadig musikalsk løs i Malmø med deres velkendte og dæmoniske bagkatalog.

Kunstner
Trackliste
Silvester Anfang (intro)
1. Deathcrush
2. Pagan Fears
3. To Daimonion
4. Symbols of Bloodswords
5. My Death
6. A Time to Die
7. Psywar
8. Illuminate Eliminate
9. Whore
10. Buried by Time and Dust
11. De Mysteriis Dom Sathanas
12. Chainsaw Gutsfuck
13. Freezing Moon
14. Carnage
15. Pure Fucking Armageddon
Koncertarrangør
Karakter
4

”Et fornyet og eksplosivt Mayhem,” skrev undertegnende, da det legendariske black metal-band i foråret lagde vejen forbi Pumpehuset under deres 30-årsjubilæumsturné.

Nordmændene med den kryptiske ungarer Atilla i front rejser stadig rundt i verden og fejrer de tre årtier, som musikhistoriens velsagtens mest vanvittige band, hvorfra manden med leen har taget flere af medlemmerne til sig gennem tiden.

Historien om Mayhem behøver vi næppe at gentage her igen. Men som gruppen demonstrerede i Pumpehuset, så er energien ikke blevet mindre med årene – heller ikke den fascinerende tiltrækning, de har på en scene. Og weekendens tiltagende kulde og blæst virkede ikke mindre symbolsk, da de med isnende og nærmest dæmonisk magt i Malmø nok engang cementerede, hvor suverænt et liveband de er. Især Hellhammer, der som altid sad skjult bag sit gigantiske trommesæt. Nok kan man slet ikke ane ham på scenen, men til gengæld kan man høre ham, som sad han og styrede en kampvogn – meget passende billede egentlig. Lyden gik godt igennem, men uden at være særligt højt skruet op. Sådan er det i det hensynsfulde Sverige. Det må man leve med.  

Skribent-sidemanden var på forhånd lettere skeptisk, da dennes eneste oplevelse med bandet bestod af koncerten på Copenhell, hvor de uindviede ikke just blev overbevist på den solskinsrige eftermiddag i 2011.  

Kollegaens holdning ændrede sig dog både væsentligt og forståeligt nok denne aften. Faktisk fra det øjeblik, da Mayhem gik på scenen til  krigstrommerne fra ’Silvester Anfang’ – introen fra ’Deathcrush’ – og igennem 70 minutter tilbagelagde numre fra hele karrieren: Fra den tidligste demo ’Pure Fucking Armageddon’ kom titelnummeret og ’Carnage’, over fire skæringer fra hovedværket ’De Mysteriis Dom Sathanas’, til ’Psywar’ fra den nye plade ’Esoteric Warfare’. Alle numre blev leveret med en fandenivoldskhed og spillet med djævelsk præcision. Ganske forståeligt, da Mayhem her på anden del af jubilæumsturnéen ikke har ændret på sætlisten fra den første del af turnéen i foråret.

Aftenens 15 sange var derfor et rent deja-vu af koncerten i Pumpehuset. Helt ned til detaljerne, som når Atilla badet i rødt lys hiver galgerebet frem under ’My Death’ og tungekysser med sit rigtige menneskekranium i hånden under titelnummeret fra ’De Mysteriis Dom Sathanas’.

Så vi vidste derfor også på forhånd, at publikum råbte forgæves efter dette berømte albums åbningsnummer, ’Funeral Fog’. Ærgerligt nok. Skulle man udpege ét nummer, der opsummerer hele black metal-genrens lyd på en gang, må det indiskutabelt være denne klassiker. Den fik vi så ikke.

Men bevares, i stedet kom alle de andre berømte skæringer. ’Deathcrush’, der åbnede showet og blev efterfulgt af en knusende ’Pagan Fears’, hvor Atillas diabolske vokal stadig får hårene til rejse sig under omkvædets ’The past is alive!’. Galskaben eksploderede i ’Whore’ og nåede sit klimaks i splatter-oden ’Chainsaw Gutsfuck’, mens selvmordshymnen ’Freezing Moon’ forvandlede Kulturbolaget til et dødskammer indhyllet i et misantropisk mørke. Fuldstændig suverænt.

Sådan var Mayhem mægtige som altid. Muligvis en gentagelse af sig selv. Men en foruroligende gentagelse, der altid tåler et gensyn.