Med blod som sved

Populær
Med blod som sved

Fredag aften tog The Haunted ens Black Christmas Festival-mødom. Det blev en positiv og blodig overraskelse.

Kunstner
Dato
16-12-2016
Trackliste
No Compromise
99
Tresspass
The Flood
The Medication
Undead
Trendkiller
Hollow Ground
Time (Will Not Heal)
D.O.A.
My Enemy
Eye of the Storm
Dark Intentions
Bury Your Dead
Bullet Hole
Hate Song
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Jeg kan ikke huske at have lyttet til The Haunted siden ’The Dead Eye’ i 2006, der ikke blot var det svenske bands femte studiealbum i det hele taget, men oven i købet bandets femte solide studiealbum. Til trods for at det dengang ti år gamle band i 2006 stadig leverede rigtig gode udgivelser, i øvrigt hjulpet godt på vej af mixer/producer Tue Madsen på henholdsvis ’Revolver’ (2004) og førnævnte ’The Dead Eye’ (2006), blev The Haunted på dette tidspunkt af ufravigelige årsager erstattet af andre bands på hjemmestereoen. Om det kan havde haft noget at gøre med, at man i 2006 flyttede fra Aalborg til København og dermed sagde farvel til de af ens nordjyske hang outs, man netop dyrkede The Haunted med, tør man ikke sige. Symptomatisk er det dog, at af alle de koncerter, man tidligere har oplevet med The Haunted, er det bandets besøg på de tidligere udgaver af Aalborg Metal Festival, man netop husker bedst.

Symptomatisk er det på sin vis også, at man denne tidlige fredag aften i Norrköping syd for Stockholm så at sige skulle blive genforenet med The Haunted og deres på en gang brutale og melodiøse hardcore/metal-univers til ens personlige debutkoncert på Black Christmas, en festival, der med sin logistik og afvikling minder en del om Aalborg Metal Festival. Og man skal da lige love for, at det blev en genforening, der rev rødderne op uden nostalgisk nærtagenhed. På noget mere mere overbevisende vis end man havde set komme.

The Haunted blev for et par år siden splejset med deres, ikke oprindelige – thi det var Peter Dolving, der i sin tid, sammen med blandt andet Anders og Jonas Björler samt Adrian Erlandsson fra det dengang netop splittede At The Gates, var med til at danne bandet – men med deres forhenværende forsanger Marco Aro, som flere peger på som bandets måske vigtigere frontmand, for det var ham, der bidrog til bandets måske mest anerkendte plade, ’The Haunted Made Me Do It’ (2000). For undertegnede var koncerten til Black Christmas vist nok den første med Aro ved mikrofonstativet, og man må sige, at han levede mere end op til sit ry. Ved siden af navne som Marduk, Taake, 1349, Nifelheim og Bloodbath, stod The Haunted i denne skribents øjne egentlig en smule drengerøvsagtigt ud på plakaten, men især Aro fik bevist, at galskab går på tværs af musikalske stilarter, og at det selvfølgelig ikke er genren i sig selv, der giver metalmusik dens ekstreme relevans, men at det er mennesket bag, der giver galskaben kant og får den til at pulsere.

Aro er en karismatisk frontmand, der fik selv The Haunteds også til tider semigeneriske metalmusik til at pulsere. Om han er et fantastisk menneske, ved jeg ikke, det er han muligvis, sandsynligvis, men som han allerede i åbningsnummeret ’No Compromise’ slog sin pande til blods med mikrofonen og under hele den time lange koncert generelt virkede som bøllen fra tanken, der venter på en mulighed for at dele øretæver ud, var han umiddelbart ikke den første til at blive budt på en kop søndagskaffe. Da rytmeguitarist og Patrick Jensen og bassist Jonas Björler i 2013 efter turbulens i bandet stod tilbage som de to eneste resterende medlemmer og i den forbindelse spurgte Aro, om han ville være interesseret i at joine sit gamle band, var der efter sigende flere faktorer, der fik ham til at overveje en ekstra gang. At han angiveligt blev alkoholiker og misbruger under sin tidligere periode i bandet, skulle havde været en af faktorerne, og om det er disse indre dæmoner, der får ham til at rase ud på en scene foran et større publikum, nu hvor han igen har fået muligheden for det, kan der kun gisnes om. Men at Aro er en karismatisk frontmand, kommer man næppe udenom.

Adrian Erlandsson, der gennem 00’erne blev erstattet af danske Per M. Jensen på trommerne, vendte i 2013 ligeledes tilbage i line-upet, ligesom The Haunted i samme ombæring fik Ola Englund, der i en kortere periode spillede med Six Feet Under, og som blandt flere guitarnørder står som en mindre virtuos. Lige så virtuost Englund muligvis går til Anders Björlers velskrevne soloer, lige så skolebænksartigt går han imidlertid til opgaven at være på. Det gør dog ikke så meget, når netop man både har Björlers soli at lægge sig op ad og Aro som trækplasteret på scenen. Det gør sig generelt for The Haunteds koncert på Black Christmas Festival, at den var et vedkommende og ikke mindst overraskende trækplaster af velspillet, velleveret metalunderholdning, som festivalens black metal-publikum i øvrigt tog fint imod.