Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Med livet som indsats

Populær
Updated
Med livet som indsats
Med livet som indsats
Med livet som indsats
Med livet som indsats
Med livet som indsats

Igen et fremragende show fra Kellermensch, der dog ikke kunne toppe sommerens magi på Roskilde, selvom Lille Vega også fik et spektakulært show.

Kunstner
Spillested
Dato
19-11-2010
Distributør
Genre
Trackliste
Black Dress
The Day You Walked
Rattle the Bones
Don't Let it Bring You Down (Neil Young-cover)
All Time Low
Narcissus
Dead End
"ny sang"
30 Silver Coins
Army Ants
---
Wolf Like Me
Moribund Town
Fotograf
Jacob Dinesen (fra Roskilde Festival 2010)
Karakter
4

I frontmand Sebastian Wolff gemmer der sig en frontmand af kaliber. Der er faktisk så meget entertainer i ham, at han af og til får forvandlet sine bandmedlemmer til statister. Yderst velspillende og vigtige statister naturligvis.

Kellermensch gik på scenen til en flot hyldest fra publikum, og straks tog Sebastian pladsen forrest i rampelyset. I hans øjne glimtede lyset af en stjerne i svøb, så det nærmest var ligeså berusende, som de væsker forsangeren så ud til at have indtaget denne aften.

Den cool bassist Claudio Wolff Suez med bassen hængende imponerende højt fik at mærke, at scenen i den grad var lige en tak for lille for det 8 mand store orkester. Det var nærmest med livet som indsats, at han betrådte scenens gulv.

For den dedikerede, passionerede frontmand smed omkring sig med guitarer, tamburin og mikrofonstativer, når han ikke spænede i fugleflugtslinje uden at se sig for fra sin monitor til sin Fender-forstærker bagerst på scenen. En enkelt gang måtte Claudio flytte sig så hastigt for en "flyvende guitar", at han nær havde væltet den kønne violinist omkuld.

Med og uden mikrofon


Der var nogle små skønhedsfejl i lead-vokalen, og desværre var Christian Sindermanns fede brøl ikke altid højt nok i mixet. Og i det seje ekstranummer - obligatoriske 'Moribund Town' - var mikrofonen blevet væk, da Sebastian var gået en tur på gulvet, umiddelbart viklet ind i begge mikrofoner - så her manglede han helt i flere passager.

Sebastian kom dog tilbage til scenen, så den ene mikrofon kunne deles, inden han kravlede op på balkonen. Her frygtede man nærmest for hans liv, da hans bevægelser på scenen havde indikeret, at han ikke var helt appelsinfri. Men han kom heldigvis sikkert ned efter en af den slags gimmicks, der viser, hvilket stof en sand rock n' roller er gjort af.

Nyt i totaloplevelsen


Kellermensch præsenterede også nyt til det sultne publikum, der sagtens kunne have tålt en længere koncert med det dygtige band. Det nye nummer havde et fængende omkvæd og masser af de fine Kellermensch-signaturer.

Esbjergenserne er en totaloplevelse, og selvom showet og sceneopsætningen i store træk var en gentagelse Roskilde-showet, så lurer der altid et par overraskelser fra bandet. Interessant er også skødeløsheden overfor instrumenter, som nærmest kastes med eller væltes over, når der "skøjtes" rundt på den glatte scene efter et par væltede flasker, og samlet er det bare et band, som man har lyst til at vise frem ude i verden: se hvilken klasse, der er skabt i lille Danmark.

NB: artiklens fotos er fra bandets Roskilde-show