Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Roskilde festival 2010

Populær
Updated
Top 5 - Roskilde festival 2010
Top 5 - Roskilde festival 2010
Top 5 - Roskilde festival 2010
Top 5 - Roskilde festival 2010
Top 5 - Roskilde festival 2010

Villumsen lister i denne top 5 de bands, som han glæder sig mest til, på årets udgave af den traditionsrige festival på en pløjemark i Roskilde.

Kunstner
Titel
Roskilde Festival 2010
Fotograf
(fotos fra festivallens hjemmeside)

1. Nile
Lørdag 20.30 på Odeon.

Der er kun ét Nile, og det skal fandme blive fedt, at se dem. Monsterhurtige trommer og oldegyptiske historier indpakket i brutal dødsmetal. Ja, tak.

2. Meshuggah
Fredag 14.00 på Arena.

Det bliver fedt at skåle og bøvse til Meshuggahs polyrytmer og seje metal, der er på usædvanligt højt teknisk og tight niveau. Så er fredagen ligesom i gang.

3. Kellermensch
Lørdag (søndag!) kl. 3.00 på Pavillon

Lad os glemme at de opvarmede for Nephew og forsøgte at blive mere allemandseje, end de er. I stedet skal det nydes, at se bandet forvandle mørk nat til magi, når bandets kunstneriske alternative rock skal bjergtage os alle.

4. Sólstafir
Torsdag 20.30 på Pavillon

Desværre kommer Sólstafir i karambolage med Sick of It All, som jeg også supergerne vil se. Men dette islandske bands malende landskaber skabt af isnende kold og langstrakt metal skal det altså blive spændende at se.

5. Converge
Søndag kl. 13.00 på Odeon.

Stort er mit kendskab ikke, men der er ingen tvivl om at amerikanernes hardcore-metal nok skal få pulsen op og gøre os klar til festivallens sidste dag, som også byder på Motörhead og Killswitch Engage.


Boblerne:
Der er selvfølgelig også opkomlingene i By the Patient, der om onsdagen spiller et show på Pavillon Junior. Et show, som forhåbentlig viser et band klar til at give den gas på Wacken, så Danmark kan vinde i metal-battlen, som bandet er en del af.

Eller hvad med The Kandidate? Det skal blive fedt at se dem foran et væsentligt større publikum end, da de opvarmede for Dawn of Demise på The Rock i april.

Og så selvfølgelig en gang nostalgi med Tim C., der forhåbentlig er færdig med at klynke, når han går på scenen med Dizzy Mizz Lizzy og et begejstret publikum foran Orange scene om lørdagen.