Metalized Tour 2024: Odense

Gode bands, lille publikum; et symptom.

På metalfolkets vegne sker det ikke sjældent, at man fra start græmmes over fremmødet.

Måske især udenfor landets største byer, og pludselig står man der igen – en 15 til 20 mennesker og venter på, at det første band går på. Det sker ofte, og man kan ikke lade være med at tænke over, om der ikke forhåbentligt kommer flere hen ad aftenen, eller hvorfor folk i det hele taget ikke dukker op.

Er det produktet der ikke virker, eller er konkurrencen for stor – og hvorfor overhovedet stable en tour på benene, hvis produktet ikke har salgspotentiale?

Fremmødet lader ikke til at gå Exelerate på, der skyder den af fra første sekund. Dagen før havde Studenterhuset i Aalborg indeholdt endnu færre mennesker end her i Odense netop nu – hvor den karakteristiske, odenseanske halvmåne af publikum, der ikke tør gå op til scenen, faktisk ikke er at finde. Det er fedt, og selvom at det er tydeligt, at bandet lige skal spilles i gang, så er der ingen tvivl om, at Exelerate netop indeholder al den ungdommelige energi og fandenivoldskhed, som man kan savne ved så mange andre bands. Den rolige intro til ‘Arrival’ flyder ud over os, og Stefan Jensens lyse vokal skærer sig igennem lokalet, før at den nye single ‘Headfirst Into The Void’ sættes i gang og løsner lidt mere op for det hele.

Vi skal lige i gang. Publikum også, og det er først halvt inde i sættet, og med ‘Spawn Of Satan’ og ‘Release’, at vi for alvor får løsnet op, og der kommer gang i gulvet. Mads Sørensen får vist sine overbevisende færdigheder på guitaren, og festen er for alvor i gang. ‘Children Of The Sun’ gør ikke ligefrem festen dårligere, før vi ved vejs ende trakteres med den melankolske og opsummerende ‘Epilogue’, som har samme funktion på debutpladen ‘Exelerate’, der udkom sidste år.

At være første band på en aften er ofte også forbundet med et færre antal publikum, samt at tilskuerne også lige skal spilles i gang – en opgave som Exelerate løser til UG, og de bange anelser om fremmøde bliver da også nuanceret med det faktum, at Exelerate spiller minimum 50% flere folk ind på Posten under showet.
Exelerate er et band der bliver spændende at følge. De har det der skal til, og med endnu mere arbejde og definering af egen lyd bør der ikke være mange grænser for potentialet. Nogle af os kunne tænke sig, at lyden blev hårdere eller endnu mere thrashet – men det er heldigvis kun Exelerate, der skal bestemme det, og samtidig er det vel netop dét, der gør Exelerate til Exelerate disse år; det blødere, mere melodiøse take på thrashgenren.

Hvad Exelerate endnu mangler af erfaring og autoritet, er dog lynhurtigt at føle på Demolizer.
Judas Priests nye single ‘Trial By Fire’ bruges som intro, og der er som sædvanlig Limfjordsportere i kopholdere på mikrofonstativerne. Demolizer spillede et yderst hidsigt show på årets Odense Metalfest, og spørgsmålet er, om vi her til aften skal rammes af samme storm – og dét skal vi!

For gulvet er lynhurtigt i bevægelse, og energien skruet en tak op – stadig med luft mellem folk, men klart med en intensivering af den allerede gode energi. Alle i bandet er på, og publikum bliver mere og mere løsslupne og rowdy. Demolizer har et produkt. Midt i et landskab af mere eller mindre generiske thrashbands står bandet ud med deres egen særegne energi – især live, som i aften, hvor den punkede feeling får lov at dominere. Der ér et eller andet udefinerbart autonomt over Demolizer, og i demonstrationen ville deres lyd og udtryk med sikkerhed høre til i “sort blok”. Det er meget klædeligt, relaterbart og super fedt.

Helt ovre i den modsatte side af demoen finder vi Manticora. Ordnede forhold og en underspillet attitude. Hvis ikke dét, så i hvert fald ét af Danmarks bedste (og mest dygtige) bands i power metal-genren! Hvad de egentlig laver på en thrashmetal-plakat som denne står stadig hen i det uvisse – men måske er det de to etablerede og erfarne bands overfor to nyere skud på stammen?

I hvert fald lægger Manticora ud lige på og hårdt, og forsanger Lars F. Larsen er fra start helt ude i hovedet på os med sine lyse lokker. Min første note på telefonen fra showet er: “Burde være så meget større”, og det er sandt. Er du til progressiv metal og ny ud i Manticora, så gå gennem deres bagkatalog og få én på opleveren. Manticora er virkelig gode og særegne. Byder altid på deres eget univers – og burde i hvert fald spille for flere end 50 mennesker på Postens lille scene en lørdag aften. Livet er ikke altid fair.

Bandet spiller intensivt og skræmmende professionelt, og ingen kan være i tvivl om deres tyngde her til aften – til gengæld er publikum på Posten ikke de letteste at danse med. Folk er på, folk er glade og alt er sådan set godt; der er bare ikke så god energi, som der tidligere har været på aftenen. Det er synd, men det er ikke bandets skyld.

Manticora spiller røven ud af bukserne. Et af landets bedste, mest undervurderede metalorkestre. 

Artillery, dansk thrash's grand old men, har æren af at være hovednavn og sidste band på plakaten på årets Metalized Tour, og tænk lige over det; det er 42 år siden, at nogle unge gutter fra Taastrup dannede bandet. 42 år?! Det er virkelig flot, og trods nedture og en halv livserfaring i thrashmetal har Artillery netop fået Martin Steene ind på posten som ny fast forsanger og så tager bandet lige på USA og Canada-tour om en måneds tid. En imponerende karriere, der heldigvis ikke ser ud til at slutte lige foreløbig.

Som de går på scenen her til aften, er det generelt med en tydelig ro og erfaring – og selvom det kun er tredje koncert med Artillery for Martin Steene er han også tydeligt til stede. Det er altid spændende, det med nye folk i erfarne bands, og med Martin kunne det tyde på, at han vokalmæssigt lægger sig lidt dybere – eller lavere – end Michael Bastholm Dahl, som valgte at træde ud af Artillery sidste år. Det fungerer godt, og der er da også ved at komme gang i folk på gulvet.

For en del af publikum har baren været jævnt frekventeret gennem aftenen, og enkelte sidder på skuldrene af hinanden. Især de første 4-5 rækker har så afgjort en fest, og der er gennem koncerten godt med spredte moshpits på gulvet. Andre står stille bag i lokalet og nikker med (ligesom skribenten denne aften), og det skal der være plads til. Det er meget tydeligt kendere eller nye, glade, kommende kendere af Artillery, der er til stede i lokalet. En god, intens stemning, som bandet både skaber og lever op til. Erfaring fornægter sig ikke, og mon ikke der er en årsag til, at netop Artillery snart kan afholde 45-års jubilæum.

Lørdagens Odense-udgave af Metalized Tour 2024 var en aften med fine bands, med god energi – og et desværre alt for lavt antal gæster. Heldigvis er Postens lille scene skabt til denne situation, men selv dér var der godt med luft imellem os.
Det er ærgerligt, og spørgsmålet er, om vi metalfolk er blevet dovne og har valgt kakkelbordet til – eller om fremmødet på touren bare er et generelt udtryk for antallet af Metalized-læsere anno 2024.