Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hamburg hårdere end Herning

Populær
Updated
Hamburg hårdere end Herning
Hamburg hårdere end Herning
Hamburg hårdere end Herning
Hamburg hårdere end Herning
Hamburg hårdere end Herning

Metallica havde fået banket rusten af sig, men det var især publikum i Hamburg, der gjorde, at koncerten i hansestaden var markant bedre end på den jyske hede.

Kunstner
Dato
29-03-2018
Genre
Trackliste
1. Hardwired
2. Atlas, Rise!
3. Seek & Destroy
4. The Four Horsemen
5. The Unforgiven
6. Now That We're Dead
7. Dream No More
8. For Whom the Bell Tolls
9. Halo on Fire
10. Die, Die My Darling (Misfits cover)
11. Fuel
12. Moth Into Flame
13. Sad but True
14. One
15. Master of Puppets

16. Spit Out the Bone
17. Nothing Else Matters
18. Enter Sandman
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

Metallica har deres skema. Tre til seks uger på turné. Tilsvarende periode derhjemme. Med lidt variationer alt efter område, hvori de turnerer, højtider osv. I Herning havde Metallica netop været hjemme i halvanden måned efter at have brugt tre uger i Italien og Spanien. Så det var nogle rustne herrer, der lige skulle have varmet led og muskler op igen. Publikum var heller ikke ligefrem i topform, og det kan der være flere årsager til. Ikke mindst at Metallica just har spillet fire koncerter i Royal Arena i 2017 i februar og september, hvilket betyder, at det danske marked for koncerter med Metallica måske omsider har fundet sit mætningspunkt. Det er i hvert fald årtier siden, man kunne købe ståpladser til en Metallica-koncert på selve koncertdagen fra den officielle billetudbyder. 

Sådanne tilstande var der ikke i Hamburg. Adskillige skilte med 'Suchen Karte' gik rundt med deres desperate mandspersoner, der ikke havde været hurtigt nok ude. Barclaycard Arena var totalt udsolgt. Denne anmelder har været i Hamburg af flere omgange for at se Metallica og vidste derfor godt, at det ville blive intenst. I 2009 havde de Machine Head med som opvarmning, en måneds tid før de spillede fem shows i Forum samme sommer, og det var i samme arena, der dog dengang hed ColorLine Arena. Sådan er det med de håndboldhaller. De skifter navn, når sponsorerne skal puste ud og komme til hægterne økonomisk, mens andre tager over.

Ungdommeligt brøl, aldrende legemer
Lige over for hallen ligger Volksparkstadion. Hjemmebane for Hamburger Sport-Verein eller HSV, som fodboldklubben normalt kaldes. Med store versaler over indgangen til dette stadion står der 'NUR DER HSV'. Et mærke, der viser, at her i Hamburg gør man ikke noget halvhjertet. Her bløder man HSV's farver, hvis man bliver utæt. Når Metallica kommer til byen, så er der også fuld opmærksomhed. Sådan var det, da Metallica i 2014 spillede en koncert på deres 'By Request'-turne, som vi også rapporterede fra, og hvor vi kunne konstatere, at Volksparkstadion var en markant bedre kulisse end græsplænen foran det nedlagte statsfængsel i Horsens to dage forinden

Det blev nogenlunde samme oplevelse fire år senere. I Herning var publikum slet ikke oppe i gear, og bandet hyggede sig også gennem showet. Så let slap begge parter ikke i Hamburg.

Allerede da bandmedlemmerne blev sluset ind på scenen, var brølet højere, end det var til 'Enter Sandman' i Herning. Og under 'Seek & Destroy', tredje sang, var fællessangen så høj, at det var omsonst, om James Hetfield sang med eller ej. Publikum overdøvede anlægget.

Devilution stod helt oppe ved hegnet og måtte lide den tort at blive banket ind i ryggen i 2½ time. For mosh-pit, det var der altså lige ved det hegn. Enkelte pauser fik ribben og rygstykker, når Metallica fremførte deres rutineprægede seancer med bongotrommer og bassolo, og da Kirk og Rob fremførte et lokalkulturelt musikstykke. Her vandt Herning dog en overlegen sejr. 'Rabalderstræde' med Gasolin gav, ironisk nok, aftenens største fællessang, mens tyskerne bare stod og gloede da de to strengevridere halsede sig gennem UFO's 'Rock Bottom'.

Her tillod publikum sig at tage en velfortjent pause til både legeme og lunger. Det samme gjorde sig gældende for Metallica undervejs. Det er ingen hemmelighed, at de efterhånden er ved at være oppe i årene, og det er årsagen til, at de ikke spiller koncert to aftener i træk mere. Når Kirk og Rob leger, så sidder James på en stol neden for scenen, mens Lars forsvinder ind i et lille telt, hvor han sikkert får to minutters massage eller noget lignende, alt imens en tekniker skifter trommeslagerens glas med vand ud. Sådan udnytter hver musiker de indlagte pauser til enten at hvile, få skiftet guitar eller, som det var tilfældet i Hamburg, lige improviseret at smide en massagebriks op til Kirk Hammett, der brugte introen i 'One' til at få en fysioterapeut til at rykke godt og grundigt i ben og hofter. Tidens tand gnaver i os alle.

Professionelt og indstuderet
Det hele foregår sømløst og professionelt, og ingen bemærker det, udover de første to-fire rækker, der rent faktisk kan se, hvad der foregår nede mellem scene og hegn. For da Metallica stod på scenen, så gav de en udmærket koncert, hvor publikum i den grad bakkede op, uanset om de spillede 'The Four Horsemen', 'The Unforgiven', 'Fuel', 'Halo on Fire' eller 'Master of Puppets'. Der blev brølet igennem, som var det HSV, der på gaden overfor tog imod Bayern München i en pokalfinale. Publikum i Hamburg har kun ét gear, og det er det høje. 

Metallica havde også fået banket rusten af sig og var mere samspillede. Robs krabbedans fik Kirk Hammett til at prøve det sammen med ham; det resulterede i, at den lidt smidigere guitarist fik Rob på røven, hvilket James ikke undlod at gøre publikum opmærksom på. Masser af humor og spilleglæde.

Showet indeholdt dog de samme taler til publikum, og her fandt James også et barn oppe foran, der 8 år gammel var til sin første koncert med Metallica. Så blev 'Sad But True' introduceret ligesom i Herning. På den måde fraviger de ikke deres formel. Enkelte sange udskiftes. Men de to en halv time forløber uden svinkeærinder. Der er lagt tid ind til det improviserede. Det fungerer frygteligt fantastisk. 

Hamburg var derfor ikke meget anderledes end Herning, men publikum understregede med al tydelighed, hvor meget de betyder for, om en koncert bliver god eller ej. Her var de den altdominerende forskel. Metallica var en lille smule bedre. Måske rusten var banket af i Herning? Eller måske fordi publikum i den grad gav noget af sig selv og forlangte det samme retur. At hvile på laurbærrene var aldrig en mulighed denne aften. Derfor var koncerten bedre. 

For de mere indædte fans af Metallica er det værd at have med i overvejelserne næste gang, de kigger forbi Nordeuropa. Hamburg er en bedre destination end Herning. Og vi danskere kan uden skam i hjertet tage derned og se, hvordan vi kan blive bedre. For publikum i Royal Arena ville heller ikke have en chance.