Monsteret bliver mægtigere

Monsteret bliver mægtigere

Foran et så godt som udsolgt Lille Vega kickstartede Monster Magnet sidste mandag deres europaturné med en velspillet næve af en koncert. Publikum var sløve, og festen udeblev, men rocken spillede sgu!

Spillested
Dato
20-01-2013
Distributør
Genre
Trackliste
1. I Live Behind The Clouds
2. Last Patrol
3. Three Kingfishers
4. Paradise
5. Hallelujah
6. Mindless Ones
7. The Duke Of Supernature
8. End Of Time
9. Stay Tuned
---------------------------------
10. Dopes to Infinity
11. Look To Your Orb For The Warning
12. Tractor
13. Spacelord
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Moberg Jessen
Karakter
3

Det var ikke ligefrem eksklusivt, da Monster Magnet mandag aften i sidste uge besøgte Lille Vega. De californiske syrehoveder med det legendariske stoner-ikon Dave Wyndorf i front spillede på selvsamme scene så sent som for et par år siden, ligesom man også stadigvæk har en festlig laban af en koncert på Loppen et par år forinden printet tydeligt i erindringen. Til trods for at Wyndorf og co. skuffede under deres forrige koncert i Lille Vega - og til trods for at det altså nærmest er blevet en tradition, at man trasker til koncert med Monster Magnet med kun et par års mellemrum - så var det kort sagt umuligt ikke at have oparbejdet en solid portion gammeldags forventning til bandets besøg denne gang. Med sig i bagagen har de nemlig ’Last Patrol’ – bandets friske og forfriskende niende studieplade, der er deres bedste udspil i 15 år, intet mindre. Og når nu Monster Magnet er på toppen af det særlige stonerrock-spil, hvis genresignatur de selv var med til starte for snart 25 år siden, så kan eksklusiviteten selvfølgelig sejle sin egen sø. Da er psykedelisk maskulinitet og svævende grooves eksklusivt nok i sig selv.

’Last Patrol’ fra start til slut

Helt fri for det fornemme blev publikum imidlertid heldigvis ikke. Bandet havde på forhånd annonceret, at de under denne europaturné spiller hele det nye album fra start til slut, og med København som første dato på listen over byer, der skal besøges, var det dermed intet mindre end en verdenspremiere, det danske publikum blev vidne til. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det varmede denne skribents rockhjerte ikke så lidt, at bandet på denne måde fokuserer på det nye udspil. Ikke alene er det med til at gøre endnu en koncert med Monster Magnet både mere relevant og samtidig mindre nostalgi-repeterende, det viser også selvindsigt og fornemmelse for sit eget materiale at kunne tage så suveræn en beslutning. Havde de leveret ’Mastermind’ (2010) i sin fulde længde, ville det sandsynligvis have virket storhedsvanvittigt på den ufede måde, thi den plade har ikke det ekstra, der skal til for at leve op til sådan en opgave. Enhver med et sæt ører vil dog vide, at det har ’Last Patrol’ – og mere til!

Monster Bitchwax

Koncerten i Lille Vega var den sjette med Monster Magnet, som denne skribent i tidens løb har været til, og ærligt talt mindes man ikke de tidligere fem som værende af lige så velspillet, høj musikalsk kvalitet som denne. Ikke at det dog kommer som den store overraskelse, udgivelsen af ’Last Patrol’ taget i betragtning. Bandet er på toppen! Tager man samtidig de musikere, Wyndorf denne gang har med sig på landevejen, i betragtning, så begynder man at forstå, hvorfor musikken denne aften rykkede så meget, som det var tilfældet. Bob Pantella har været fast mand bag trommesættet hos Monster Magnet siden ’4-Way Diablo’ (2007) og har desuden en fortid i det det stoner-psykedeliske broderband The Atomic Bitchwax. Hvor det de sidste par gange, bandet har været i byen, har været den karismatiske Jim Baglino, der har ageret bassist, havde netop Pantella denne gang hevet sin Atomic Bitchwax-ven Chris Kosnik med, hvilket musikalsk set kun fik monsternavnet til at rykke dét ekstra. Kosnik leverede en solid bund af en stonermur, og Pantella og Kosniks fornemmelse for hinanden var nærmest rørende. På guitar fandt man endnu en gang Phil Caivano, der har været med i line-up’et siden ’Power Trip’ (1998), men som siden Ed Mundell forlod bandet synes at have fået mere ansvar på spaden.

Sløve publikummer

Bandet spillede, som bands kun sjældent gør, hvis de har været sat til kunstnerisk tælling, som Monster Magnet har, men til trods for det fandt publikum aldrig ud af at gengælde det storslåede ved at feste igennem, som de ellers burde. Den udsolgte sal virkede kort sagt sat af, og ens gætværk går på, at der sandsynligvis ikke har været mange i salen, der har fået lyttet til ’Last Patrol’ endnu. På den anden side virkede det ikke som en hæmsko for Wyndorf, der har tabt sig gevaldigt siden bandets sidste besøg i Europa, og som formentlig ikke er oplevet så oplagt siden storhedsdagene i 90’erne. Og tag ikke fejl – er Wyndorf ikke oplagt, så gør han intet for at skjule det. Han er indbegrebet af "truer than true" og ved, at publikum tager ham, som han er. Samtidig tager han også publikum, som de er, hvorfor aftenens sløve forsamling ikke gjorde en dyt ved hans tydelige begejstring for at være i Europa igen.

Personligt savnede man dog festen. Man savnede sveden. Man savnede det vanvid, som tilbage i 2010 var med til at gøre Loppen-koncerten til en af de forrygende. Festen viste sit ansigt under ekstranumrene, hvor der blev fyret fire hits af med overskud, og man havde egentlig gerne set, at der var blevet tilføjet en håndfuld ekstra hits, hvilket sandsynligvis ville have givet én den skalle, man - til trods for suveræne sange udført af et band med musikalsk overskud - alligevel savnede lidt i sidste ende.