Næsten fortryllende fuldendt
Populær
Med helt nyt og helt gammelt tog Moonspell Pumpehusets gæster med på en rituel rejse, der kun kiksede i forsøget på at være den fuldendte oplevelse på grund af svære lydforhold.
Extinct
Night Eternal
Opium
Awake!
Domina
The Last of Us
Medusalem
Magdalene
Scorpion Flower
Nocturna
Malignia
Vampiria
Ataegina
Alma Mater
Ekstra:
Everything Invaded
The Future Is Dark
Full Moon Madness
De er voldsomt populære i hjemlandet, men på de danske breddegrader måtte Moonspell se sig henvist til Pumpehusets lille sal, da portugiserne returnerede efter syv år siden seneste koncert på dansk jord.
Det gjorde dog ikke så meget. Godt nok virkede de fem musikere ret sammenklemte på scenen med deres teatralske opsætning, men koncertstedets cirka 150 gæster fik en intim oplevelse i de 100 diabolske minutter, showet stod på.
En god lyd fik publikum derimod ikke. Lydmanden kæmpede konstant med mixet, så Fernando Ribeiros vokal eller Ricardo Amorims rene guitarpassager – når de stod på – ikke forsvandt i den tunge trommelyd. Det gik hårdt ud over hittet ’Opium’, som desværre ikke kom til sin ret. Ærgerligt nok. For Moonspells indsats fejlede intet under de 18 numre, der blev leveret for at fejre, at debutalbummet ’Wolfheart’ udkom for 20 år siden.
’Wolfheart’ er i dag en okkult klassiker, der i sin tid vandt fans blandt det sataniske black metal-miljø. Efterfølgeren, mesterværket ’Irreligious’, gik mere Type O Negative i bedene, som portugiserne såmænd også opvarmede for i Vega i 1997 på turnéen med ’October Rust’.
Numrene fra disse to klassikere var klart aftenens højdepunkter. Fernando Ribeiro stod badet i det røde scenelys og tog gæsterne med på en rituel rejse under ’Vampiria’, mens den 41-årige showman hylede med ildevarslende ulveskrig, før ’Full Moon Madness’ lukkede koncerten. Sublime ’Alma Mater’ gik også rent ind og trak koncertens mest begejstrede brøl – fans fra de gamle dage fyldte tydeligvis mest i salen.
Som goth-brødrene i Paradise Lost ved man aldrig, hvad man kan forvente af Moonspells metamorfoserende metal. Hvis man blev skuffet over den drejning, musikken tog på ’Sin/Pecado’ – bandets store gennembrud i hjemlandet – og på flere plader frem, så kom forløsningen på ’Extinct’, der udkom i marts. På seneste udspil omfavner kvintetten igen tonerne af stilen fra ’Irreligious’, så det gjorde bestemt ikke noget, at syv af sætlistens numre var hentet herfra. Kollega Molin gav ’Extinct’ fem sorte firkanter og fremhævede ’Domina’ og ’Medusalem’ som værende blandt de bedste skæringer.
Særligt de to numre skilte sig ud som sorte trumfer på sætlisten og blev serveret med en djævelsk fascinationskraft. På ’Scorpion Flower’ kom Maxi Nil fra supportbandet Jaded Star på scenen og trak pusten ud af showet i en kedsommelig duet med Fernando Ribeiro – Nils ellers skønne stemme havde været mere optimal at få på ’Ravenclaws’. Det blev det ikke til. Ganske som Moonspell heller ikke gik helt tilbage i tiden fra den foruroligende kult-ep ’Under the Moonspell’ fra 1994. Sådan får man aldrig alt på en gang, mindre gjorde det såmænd alligevel denne aften, hvis blot lyden så også havde fulgt ordentligt med.