NMF 23: Into the fucking Grave!
45 minutter fløj af sted i selskab med den svenske kvartet, der serverede sprudlende brutalt dødsmetal.
2. Christi(ns)anity
3. Out of for the Dead
4. Soulless
5. Winds of Cains
6. Turning Black
7. You'll Never See
8. Eroded
9. Into the Grave
Til næste år er det 40 år siden frontmand og guitarist Ola Lindgren som purung knægt dannede den første formation af det band, der i 1988 endte med at hedde Grave.
Svenskerne er aldrig blevet et ligeså stort navn som landsmændene i Entombed og At the Gates, men deres betydning for pilrådden dødsmetal skal på ingen måde undervurderes. Lyt eksempelvis til et dansk band som Undergang og inspirationen fra Grave er fuldstændig tydelig.
Der var virkelig god grund til at se frem til Grave på årets metalfestival i Næstved. For godt nok skal de kun et smut over Øresundsbroen, men så ofte ser vi dem nu heller ikke igen på dansk jord.
Efter Illdisposed havde nedlagt hovedscenen, var det en times tid efter Graves tur til at vise, hvordan brutalt dødsmetal skal eksekveres.
Og det gjorde Grave i den grad!
’Deformed’ åbnede med hårdtslående elegance og publikum kastede sig øjeblikkeligt ud i hidsig moshpitting på den hårde asfalt. Kvartetten tordnede derudaf og spillede helt forrygende sammen og kværnede sig igennem nyt som gammelt.
Seneste udgivelse er ’Out of Respect for the Dead’ fra 2015 (er der mon snart nyt på vej?) og herfra fik vi titelnummeret, der kom med fuld pondus. Lyden var brutal højt og gik perfekt igennem som en boremaskine i skallen.
Guitarist Tomas Lagrén var iført en shirt med AsinHell, som han formentligt havde fået stukket i hånden af Michael Poulsen, der utvivlsomt også har været lyttet til Grave i sine unge år.
Det meste af sætlisten var da også hentet fra de første plader i 1990’erne, som modsat den melodiske dødsmetal, Sverige er kendt for, bare holdt stilen ren og lød som slimet dødsmetal, Morbid Angel også perfektionerede i de samme år.
Titelnumrene fra ’Soulless’ og ’You’ll Never See’ kom som de hårdeste dræberhug og fik publikum til at gå endnu mere bananas i pitten.
Det var så fedt, at tiden fløj af sted. ”Vi kan kun nå to mere,” udbrød Lindgren netop som det føltes som om koncerten kun var halvvejs, men desværre allerede var ved vejs ende.
Signatursangen ’Into the Grave’ kom selvfølgelig som det sidste søm i dødskisten, og satte en tyk streg under, hvor et fedt et band, Grave er. Men 40 minutters intens koncert var lige til den korte side, og det ville bestemt ikke gøre noget, hvis de navne, der står på hovedscenen om aftenen fik en times spilletid i stedet for tre kvarter. Men hold da op, hvor var det 45 seje minutter fra svenskerne!