RF'14: Gad de overhovedet?
Populær
The Men virkede så fundamentalt uoplagte, at man kunne tvivle på deres vilje til at spille musik.
Der var mange, der havde set frem til koncerten med The Men. Bandet har være flittige og udgivet fire plader på fire år og har i medgift fået en del interesse fra en del rockmedier, store som små. Stilen er blevet lanceret som en slags punkrock, men på de fire udgivelser, de har sprøjtet ud, er der nu ingen tvivl om, at mainstreamrocken trækker i disse fire brooklynkarle.
For lad det være sagt med det samme. Koncerten på Roskilde Festival var ikke en punkkoncert. Bandet virkede sløve og indadvendte og havde på ingen måde det drive og den intensitet, der kendetegner (eller bør kendetegne) en punkkoncert. Jo, i ny og næ viste de tænder, og hvis de til andre tider har holdt det niveau live, kan man forstå hvorfor de blev booket. Men som forestillingen skred frem, blev mistanken om, at de overhovedet ikke gad musik længere, stærkere og stærkere.
En del af bandets særkende, er, at de skiftes til at synge, og især guitaristen Nick Chiericozzi slap dårligt fra denne tjans, da han sang falsk. Jo jo, punkrock er det godt nok blevet solgt, som om det handler netop ikke om skønsang. Men når bandet er kommet så langt over i retning af mainstreamrocken, så må man forlange noget mere effent og skarpt.
Måske det er gået for hurtigt med alle de mange plader de har udgivet, måske de var jet-laggede eller noget andet mere uskyldigt end det første. Klart var det i hvert fald, at nerven for det meste var fraværende, og der var ikke meget, der tydede på, at mandehjerterne bankede specielt hårdt for musikken længere. Skuffende.