Copenhell 2025: De ALLERSIDSTE navne
PopulærMed Within Temptation og Soulfly runder Copenhell musikprogrammet af til årets festival. Til dem med særlige interesser er der også et par tilføjelser til Copenhell Con.
Within Temptation
Det er ikke såååå længe siden, hollandske Within Temptation gæstede Danmark sidst – og til sommer kan du opleve dem igen, hvis du missede dem i Falkonersalen. Storladent, velpoleret, velproduceret og velsunget er ord, som alle passer på Within Temptation, der så deres karriere tage fart for alvor helt tilbage i 2000 med pladen 'Mother Earth'. En del medlemmer og 6 plader senere er hollænderne tilbage og klar til at sende bløde symfoniske melodier og fremragende sopran ud i solskinnet på Refshaleøen. Der bliver helt sikkert noget at komme efter for både nye og gamle fans af bandet og genren.
Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Soulfly
Soulfly er endnu et navn, der tog sin begyndelse, før vi for alvor var begyndt at tage stilling til Y2K-problemet, og manden bag projektet, legendariske Max Cavalera, har taget de tunge brasilianske stammerytmer med sig fra Sepultura og over i Soulfly – bare mere beskidt og mere aggressivt. Det er groove, det er thrash, det er tungt og ondt, og sarte sjæle og mennesker med tendens til at komme til skade kan med fordel blande sig udenom moshpitten, når Cavalera og co. giver sig til at hvirvle betonstøv op. Der kommer masser af klassikere og man kan sagtens drikke øl til.
Læs alt om bandet her
Læs seneste koncertanmeldelse her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Copenhell Con
...det kan du læse om mange andre steder.