RF'14: Oceaner af forventninger
Populær
The Ocean lagde godt far land fredag after på Avalon, løb tør for brændstof ude midt på oceanet, men fik sig reddet sikkert i land på ren spilleglæde.
Sidste år udgav The Ocean albummet Pelagial’, som ifølge mig var årets udgivelse i 2013. (Læs min anmeldelse af ‘Pelagial’ her). Derfor var det med store forventninger, at jeg entrerede Avalon. Og forventningerne blev i udgangspunktet indfriet, idet The Ocean lagde ud med at spille ‘Pelagial’ halvt igennem, men så gik dampen af kutteren, og bandet måtte fiske efter nogle hits, som ikke levede op til det nyeste albums standard.
Alt virkede ellers for en gangs skyld efter hensigten (for The Oceans danske koncerter har efter sigende traditionelt været præget af uheld). Videosekvenserne på det levende bagtæppe kørte upåklageligt, lyden var fremragende (faktisk festivalens bedste for mit vedkommende), og bandets energi var indbydende. Det store men var derfor kun sætlisten, der slet og ret var skruet forkert sammen. De ældre numre besad slet ikke samme variation, fantastiske omkvæd og trods sommervarmen kuldegysende stemning. De blev derimod enslydende og faktisk en kende ligegyldige.
The Ocean vandt imidlertid meget på deres (spille)glæde, som strålede ud af dem alle. Det lod til, at de var lykkeligt overraskede over fremmødet og folks entusiasme. Denne synergieffekt gjorde en lidt skuffende sætliste mere end tålelig.
Det bør tilføjes, at The Ocean rykket sig meget på både sangskrivnings- og livefronten, siden jeg så dem sidst i en ordentlig vodkakoger på en lettisk festival, hvor de spillede på en scene lavet af rafter. Det tegner godt.