En behagelig rejse under havet
Populær
Med ’Pelagial’ har tysk-schweiziske The Ocean beriget verden med en god maritim fortælling i lyd og musik, som kan være soundtracket til enhver sørgmodig søndag.
2. Mesopelagic: Into the Uncanny
3. Bathyalpelagic I: Impasses
4. Bathyalpelagic II: The Wish in Dreams
5. Bathyalpelagic III: Disequilibrated
6. Abyssopelagic I: Boundless Vasts
7. Abyssopelagic II: Signals of Anxiety
8. Hadopelagic I: Omen of the Deep
9. Hadopelagic II: Let Them Believe
10. Demersal: Cognitive Dissonance
11. Benthic: The Origin of Our Wishes
”Peolaogioal [puh-ley-jee-uh l] - 1. Of, relating to, or living in open oceans or seas rather than waters adjacent to land or inland waters; such as, pelagic birds. 2. Living or growing at or near the surface of the ocean, far from land, as certain organisms. 3. Of or pertaining to the sea; marine”, skriver The Ocean indledningsvist i et medfølgende info sheet til deres seneste udgivelse, ’Pelagial’. Her kan man også læse, at albummet er en rejse fra havets lyse overflade til dets mørke dyb, og at albummet oprindeligt var tænkt som et instrumentalalbum grundet forsanger Loic Rosettis helbredsproblemer. Rosetti kom sig imidlertid, og derfor er ’Pelagial’ udsendt som dobbeltalbum både med og uden vokal.
Efter gentagende gennemlytninger må det dog konkluderes, at Rosettis tilbagevenden er kærkommen. Ikke at den instrumentale udgave er dårlig. Bestemt ikke. Sangskrivningen bærer blot præg af, at der normalt skrives til en vokalist. I forvejen er The Oceans musik meget instrumental, men instrumentalisterne formår ikke at udfylde det tomrum, vokalen efterlader, og som giver sangene den fornødne ekstra dimension.
The Ocean spiller vanen tro stemningsfuld og dynamisk progressiv metal, og de formår rent faktisk at indfange den maritime stemning, som de proklamerer er til stede. Især i de stille parter af sangen ’Hadopelagic II: Let Them Believe’ føler man sig dybt nedsunket i havets mørke i en dykkerklokke. Med bl.a. et boblende orgel, den rette guitareffekt og tyste bagvedliggende samples rammes man af den kølige stemning, vi ellers kun møder på dykkerferien eller i diverse undervands-tv-udsendelser.
Også ’Abyssopelagic II: Signals of Anxiety’ fører én ud på det åbne hav med et indbydende guitartema og ’Pelagials’ smukkeste omkvæd. Her er vi imidlertid ikke under havets overflade, men står på skibets dæk og ser solen forsvinde i horisonten. The Ocean forstår med andre ord at male smukke land- eller rettere vandskaber i lyd og musik. Ganske imponerende.
Men man skal være tålmodig for at få hele billedet med, for ’Pelagial’ er en langsom plade, som enten kræver uhyre meget opmærksomhed, hvis man vil have det hele med, eller blot kan være soundtracket til en sørgmodig søndag. Desværre fungerer den slet ikke, hvis man har lidt for meget krudt i røven. Da kan den have en ligefrem frustrerende virkning, men så er det godt, man bare kan sætte noget andet på og vende tilbage til denne lille behagelighed, når humøret er til det.