RF 26: Sensorisk afstraffelse
Publikum blev udsat for et industrielt inferno, der satte sig fysisk og mentalt, da Krøyer til fulde lykkedes med at rave natten ind på Gloria.
Sat i smørhullet mellem Uncle Acid & The Deadbeats og Gorillaz var det et beskedent publikum, der havde fundet vej til Gloria. Det er her, man oplever den erfarne festivaldeltager. De, der kan lugte muligheden for en sublim oplevelse mere end det ordinære på Orange Scene – og tragikomisk nok længere, end det blev tilladt at holde koncert på Lagune. Krøyer var fra første beat et bastant monument i en smadret fabrikshal og en sejrsgang for den karismatiske kunstner.
Det dundrede i mellemgulvet gennem hele koncerten, der nok startede lidt forsigtigt for både kunstner og publikum. Et kortvarigt møde og en forventningsafstemning, før pitten blev fyldt, og der blev slået huller i luften i takt til de industrielle toner. Perfekt placeret på Gloria blev publikum hevet ind i et aftenrave, der kunne mærkes både mentalt og fysisk. Gennem koncerten blev vi sendt langt væk fra pløjemarken i Roskilde – transporteret direkte til Berlins betonmørke og underjordiske klubber, hvor ravekultur og en bidende musikalsk sensualitet smelter sammen.
Stilistisk matchende fik vi Ditte Krøyer i fuld kontrol. Lige dele kommanderende og autoritær, charmerende og levende. I sig selv og i musikken, der i høj grad klædte hende. Som den også klædte Rasmus Krøyer, da de to søskende sammen trak publikum helt ind til scenen og fik det til at tordne på Gloria.
Det var en sensorisk flot koncert, der hurtigt stod som en af dagens helt store oplevelser. Et projekt, der satte sig mentalt – hvor Krøyers imponerende vokal kom til sin ret i et musikalsk univers, der på mange måder virkede som det mest naturlige for sangeren. Vidste man ikke bedre, kunne man nemt snydes til at tro, at melodierne altid havde hørt hjemme i et mørkt warehouse mellem stålbjælker og stroboskoplys. Helt snydt for guitar blev vi heller ikke, men klogeligt var den henvist til backingtracket, så vi kunne få den rå industrial med det centrale omdrejningspunkt i centrum. Som øjet i en storm, der tordnede gennem natten.
Var man ikke smadret i ansigtet oven på dagens øvrige oplevelser, blev man det her. Da det sidste beat faldt, og de orange veste begyndte at gelejde folk ud i natten, var det meget klart, at folk var kommet til – og var blevet. Det var tilsvarende åbenlyst for alle, at Krøyer lykkedes med projektet og, om noget, skabte en flot musikalsk og vanvittigt intensiv oplevelse.