RF'12: Trommemaskinens terror

Populær
RF'12: Trommemaskinens terror

Et amputeret Liturgy skuffede med deres "transcendentale black metal", der holdtes nede af en løbskløbet trommemaskine og et lydbillede blottet for bund.

Kunstner
Dato
07-07-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

At New Yorker-bandet Liturgy ikke ville møde fuldtallige op på Roskilde var givet - trommeslager Greg Fox forlod nemlig bandet i september sidste år - men at heller ikke bassist Tyler Dusenbury havde fundet vej til Dyrskuepladsen kom som lidt af en overraskelse. Det var således en noget amputeret duo-udgave af Liturgy, der stillede foran et par hundrede mennesker på Pavilion-scenen, tre kvarter efter midnat.

Og lad det være sagt med det samme, at d'herrer nok bør overveje at rekruttere en ny trommeslager i stedet for at køre den elektroniske stil med forprogrammerede tønder. For det svingede mellem at fungere ok og helt forfærdeligt. Om ikke andet ville det skingre lydbillede utvivlsomt have haft godt af den basbund, der desværre måtte undværes.

Men Liturgy gjorde, hvad de kunne med det, de havde at arbejde med. Frontmand Hunter Hunt-Hendrix' pinselskrig skar i ørerne på den rigtige måde og bar oftest sangene, som hele tiden var ved at kollapse under det skrøbelige elektroniske fundament. Men der var altså mere pseudo-Godflesh-industrial over duoens koncert, end der var "transcendental black metal".

Og desværre faldt mange af sangene til jorden allerede fra start, fordi de to slet og ret spillede forbi trommemaskinens balstyriske beat; andre steder virkede det dårligt programmeret, hvilket gjorde det nærmest umuligt at lade sig transcendere af den højtragende støj.

Der var dog enkelte lyspunkter i form af den tidlige 'High Gold', den doomede tour de force 'Veins of God' og 'Tragic Laurel' (alle fra sidste års 'Aesthethica'-plade), hvor disharmonien og det elektroniske endelig gik hånd i hånd, men som helhedsoplevelse var Liturgys koncert en af de mere skuffende på årets Roskilde-festival.

Og i dette tilfælde var det ikke tid eller sted, der var problemet - det var udelukkende trommemaskinens terror og det amputerede Liturgys skyld, at koncerten aldrig nåede op i det lag, man havde håbet på.