KTDF '13: Rig på nostalgi

KTDF '13: Rig på nostalgi

Entrails leverede klassisk svensk dødsmetal, og det rykkede godt, så der kom bedre gang i publikum, selvom specielt Exhumeds bassist bestemt ikke så ud til at mene, at der var nok gang i den.

Kunstner
Spillested
Dato
30-08-2013
Trackliste
In Pieces
Crawling Death
The Morgue
Bloodhammer
Collection of Cracked Heads
Blood Red
Carved to the Bone
Eaten by the Dead
To Live is to Rot
Unleashed Wrath
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Svenske Entrails bliver jævnligt i anmeldelser sammenlignet med tidlig Entombed, og der er da også ligheder udover skrifttypen i logoet. Men live denne aften i Ungdomshusert var bandets guitarlyd nok nostalgisk for tilbedere af den klassiske lyd, som den kendes fra nævnte Entombed, og Grave og Dismember, men den ramte ikke helt. Og det var en fordel, for Entrails fik dermed et skud af noget, der virkede mere personligt, og det var god indpakning til de stærke sange, bandet diskede op med.

Entrails kom stærkt fra start med 'In Pieces' og det var let for dem at få gang i publikum - selvom det ikke var vildt nok for Rob, bassist i Exhumed, som rendte forvildet rundt og skubbede til alt og alle i håb om at få startet en mosh. Men selvom publikum nød musikken, så lykkedes den del ikke helt. En enkelt stagediver blev det dog til, og et halsbrækkende fald fra scenen uden først at se, om folk var klar til at gribe. Men han slap vist levende for det - og de personer, der fik ham i hovedet, slap vist også uden mén.

Det var en stærk start for Entrails, og på papiret virkede det også oplagt at smide den tunge 'Bloodhammer' ind som sang nummer fire. Desværre dæmpede den den ellers gode stemning, der var opstået - folk ville åbenbart hellere høre sangene, der havde mere gang i den, som fx 'Eaten by the Dead', som fik større anerkendelse. 'Bloodhammer' virkede da også federe i sin studieversion end live, mens de andre sange virkelig kom udover scenekanten live, og vandt også her.

På scenen blev der headbanget godt, og bandet virkede også overbevisende, selvom bandet mellem numrene ikke var specielt interessante i kommunikationen til publikum, og pauserne føltes lidt lange. Det skal dog ikke overskygge, at Entrails havde fat i den lange ende musikalsk, og dødsmetallen levede rigtig godt, imens bandet spillede.