RMF '18: Skolens nørder leverede bredspektret død
Prog/tech/melodød/core-ekvilibristerne Allegaeon gav en intens og energisk gang fysik-undervisning.
2. Gray Matter Mechanics - Apassionata Ex Machinea
3. Extremophiles Part B
4. From Nothing
5. 1.618
6. Accelerated Evolution
Efter Wind Roses teaterskole med power metal og papmaché-rustninger på Atlas, var det tid til at få åbnet den store scene på Voxhall lørdag. Den tjans tilfaldt amerikanske Allegaeon, der under banneret ’All Hail Science’ synger om evolution, biologi, fysik, kemi, kunstig intelligens og en mængde andet, der kan gøre enhver god nørd våd i øjenkrogene.
Nørderi var der også rigeligt af på scenen. Under en prog-liret intro fra de to ottestrengede guitarister gik bandet på scenen og kastede sig straks ud i den mundrette ’Proponent for Sentience III – The Extermination’. Et nummer, der på plade indeholder en god del rene vokaler fra Soilworks Björn Strid. Allegaeon-forsanger Riley McShane gør sig i reglen kun i bredspektret skrig og skrål, men han formåede at ramme Strids rene vokalstykker til topkarakter.
Topkarakter var der også til de to guitarister Greg Burgess og Michael Stancel, hvis eminente spil gør Allegaeon så svære at sætte et genre-stempel på. Alt var knivskarpt og gennemarbejdet, og introen til ’Gray Matter Mechanics – Apassionata Ex Machinea’, der gik direkte fra en uskyldig flamenco-guitar til en mørbankende omgang dødsfræs, var frygtindgydende.
Allegaeon er p.t. på tur i Europa med Ne Obliviscaris og måtte angiveligt have de store overtalelsesmidler i brug over for arrangørerne for at få lov til at få en spot på dette års Royal Metal Fest. Det virkede da også som et oprigtigt taknemmeligt band, der virkelig nød at stå på scenen denne eftermiddag.
Den sveddryppende Riley McShane pacede rundt på scenen, mens han dirigerede alt og ingenting med sine konstant svingende arme. Han fik hældt rigeligt kærlighed ud til publikum mellem numrene, og det efterhånden godt fyldte Voxhall kvitterede med en synkron bølge af headbangende hår under den groovy ’From Nothing’, inden der var fællessang for de mere indviede i ’1.618’.
Hvis man skal opponere mod noget ved Allegaeons musik, er det en manglende evne til at begrænse sig. De har for mange gode ideer, de gerne vil føre ud i livet, hvilket gør, at man nogle gange farer vild i de ret lange kompositioner. Således også i dagens lukkenummer, ’Accelerated Evolution’, der med sine lidt over otte minutter blev en snas for kompliceret for det stadig let tømmermændsramte lørdagspublikum.
Tilbage stod dog stadig billedet af en umådeligt stærk koncert, der helt sikkert skaffede Allegaeon mere end et par nye fans blandt de århusianske metalfolk. Selv en af de arrangør-typer, der stod ved at have opponeret kraftigt mod Allegaeon på programmet, måtte bagefter over for denne ydmyge skribent indrømme, at han nok havde været lidt for hurtigt ude. All Hail Science!!