RMF '18: Lørdag

Der var ægte, rådden dyreblod, livedebut fra (0) og flotte koncerter fra Crocell, Horned Almighty og Ne Obliviscaris. Lørdagen havde det hele på Royal Metal Fest.

For Devilutions vedkommende startede lørdagen allerede lidt før frokost. Et par stykker var inviteret på brunch hos en god bekendt, der i den grad trakterede selskabet med et lækkert måltid og god musik i baggrunden. Både røræg, bacon, varm leverpostej, pandekager, sirup og alt derimellem blev fortæret med største fornøjelse. Det er ikke hver dag, man vågner fra en lidt for lang og fugtig fredag aften og så bare kan stavre ind og se et så overdådigt bord dækket op. Værten ved, hvem værten er, og vi takker ærbødigst. Stort femtal herfra!

Derfra var det hurtigt videre, da vores fotograf sammen med værten skulle til whisky-smagning, og skribenterne skulle være klar, når Atlas åbnede dørene for de første koncerter. Deadflesh fra Roskilde havde fået æren af at starte lørdagen, og det gjorde de med bravur. Dernæst var det Wind Rose, der var en speciel oplevelse. Italiensk powermetal, der er på turné med Ensiferum og Ex Deo. Wind Rose gik til den med fuld udrustning og en forsanger, der ikke er blandt de højeste på kloden. 

Noget bedre var Allegaeon, der var første band på Voxhall, som med deres tekniske tilgang udfordrede dødsmetalgenren og gav en god lektion i, hvordan det kan gøres. 

Dagens første specielle oplevelse var derefter (0). Det danske band, der ikke har gjort så meget ud af at promovere sig, men tværtimod har sendt noget god musik på gaden, havde, lettere ufrivilligt, fået skabt mystik om sig, og nu var det omsider tid til at få set giraffen. Bandet selv tog det meget afslappet og gik bare på scenen på Atlas og gav deres koncert. Den var flot og medrivende og eneste band, der også brugte det visuelle i en stor skærm bag trommeslageren til at understøtte deres musik. Absolut en positiv debut for (0).

De lokale helte i Crocell løftede humøret endnu højere, da de på Voxhall gav et brag af en koncert. Hvorfor de endnu ikke har gæstet de store scener på Copenhell, Roskilde Festival og lignende er en gåde herhjemme. De har både de gode og velskrevne sange med masser af melodi og riffs, mens de også på scenen leverer varen professionelt og med en karismatisk forsanger, der i den grad brænder igennem med sit intense blik udover publikum. Vi har været begejstret for Crocell længe, og lørdag aften på Royal Metal Fest 2018 var blot endnu en bekræftelse i, at det band fortjener mere opmærksomhed, end de får!

Derefter måtte vi for en stund kapitulere til mad, hvorfor vi i denne omgang ikke anmeldte Altar of Oblivion. Vi fanger dem i Aalborg på Aalborg Rock & Metal Festival, der finder sted på Platform 4 d. 11. og 12. maj 2018. 

Vi nåede dog tilbage til Voxhall, da Horned Almighty gik på. De var hentet ind som erstatning, da franske Svart Crown aflyste, og Horned Almighty havde taget det tunge grej med. Masser af knogler, røg, masker og sågar nye sange blev luftet, og de blev en af festivalens bedst besøgte koncerter.

Helt det samme kan ikke siges om Lebenssucht, der skulle spille på Atlas bagefter. En gang chok-metal, hvor den kvindelige forsanger løb rundt i en pudsig kjole og var smurt ind i ægte, lettere fordærvet dyreblod. Hun rendte også rundt med en ret stor kniv de første par numre og lignede på alle måder en besat. Det var bestemt godt teater, men det duftede ikke af roser. Det var dog med til at give den stemning, som Lebenssucht helt sikkert også opfordrede til i deres musik. Ubehag og væmmelse. Det virkede, men virkemidlerne overdøvede så at sige samtlige sanser og forhindrede en i at fokusere på musikken, der heller ikke helt kunne følge trop. Det var specielt, men også kedeligt efter et par numre.

Det samme kan bestemt ikke siges om Ne Obliviscaris. De progressive australiere gav et brag af en koncert, som vi kvitterer for med fuldt hus i karakterbogen. Vores anmelder var så begejstret, at det for dennes vedkommende indtil videre er årets bedste koncert!

Helt så højt på skalaen skal vi ikke med de to sidste navne på plakaten. Ex Deo gav en overfladisk og kedelig historietime, mens hovednavnet Ensiferum spillede en for kort og for strømlinet koncert til, at vi sådan rigtig kunne nærme os de højere luftlag. Det var faktisk lidt ærgerligt, for hele weekenden havde budt på et klart flertal af gode koncerter og kun ganske få skuffelser.

Humøret og stemningen blandt både arrangører og publikum var hele vejen igennem uovertruffent positiv. Den Rullende Pølsemand havde nok engang en god weekend med metalfolket. Sidst, vi så ham, var til Viborg Metal Festival, og nu vil rygterne vide, at han i år for første gang gæster Copenhell. Nu hvor hans Crocell-inspirerede hotdog ’The Prophets Bread’ kommer til Refshaleøen, kan vi kun håbe, at det også betyder, at bandet selv snart gæster betonhelvedet.

Vinbaren Pica Pica, der ligger lige mellem Voxhall og Atlas, havde også 15 % rabat til de, der gik med armbånd. Det fandt vi ud af ved en tilfældighed, da vi bestilte nogle kolde glas hvidvin lørdag eftermiddag og nød dem ude på græsset med udsigt til åen og sol fra himlen. Vejret var nemlig også med os, så alt i alt havde Devilution en virkelig god weekend til Royal Metal Fest 2018 i Aarhus. Vi ser frem til RMF’19!

Læs vores anmeldelse af Deadflesh her.
Læs vores anmeldelse af Allegaeon her.
Læs vores anmeldelse af (0) her.
Læs vores anmeldelse af Crocell her.
Læs vores anmeldelse af Horned Almighty her.
Læs vores anmeldelse af Ne Obliviscaris her.
Læs vores anmeldelse af Ex Deo her.
Læs vores anmeldelse af Ensiferum her.