RMF '18: Nye tæsk fra gamle næver

RMF '18: Nye tæsk fra gamle næver

Blood Eagle-koncerten blev et fornøjeligt gensyn med gamle helte, der ankom med masser af nyt materiale.

Kunstner
Spillested
Dato
06-04-2018
Trackliste
1. Eyes Sewn Shut
2. For Those Who Remain
3. A Life That Rots Away
4. Kill Your Tyrants
5. Worship The Wolf
6. Unsung Zeros
7. Doctrine Of Death
8. Feed On The Blood Of Man
9. Impact Irreversible
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

”Når man er så gammel som gennemsnittet heroppe, skal man lige have en pause”, lyder det grinende fra scenen. Stemmen er Michael Olssons. Han udgør de 20 unge procent af Blood Eagle og flankeres af Franz Gottschalk, Morten Toft Hansen, Mircea Gabriel Eftemie og Mikael Ehlert, der tilsammen har årtiers erfaring fra bands som Illdisposed, Volbeat, Raunchy, Hatesphere og Mnemic. Det er det tætteste, dansk metal kommer på en supergruppe, og det er et hold af musikere, der i promoveringen af denne koncert har måttet lægge ører til en del far-jokes og kommentarer om gråt hår.

Bandet udgav en tre-numres ep i 2013 og har ikke spillet live i 2-3 år, men barsler nu med en god håndfuld nyt materiale, som vi får præsenteret en del af denne aften på et stopfyldt Atlas. Og hvad kan det nye materiale så byde på? Svaret er dødsmetal, som vi ville ønske, vor mor lavede den. Stilen er groovy, tungt og velskrevet, garneret med hurtige grindcore-lignende blastbeat-passager, hvor Morten Toft lige klapper et par facitstreger under, at han stadig er en af Danmarks allerdygtigste metaltrommeslagere. Navne som Morbid Angel, Napalm Death og Bolt Thrower har formentlig været med i udregningerne, da Blood Eagle skulle fastlægge, hvilket musikalsk udtryk de ville have.

I aften kommer de nye numre væltende ud i hovedet på et forventningsfuldt publikum, og da ’Kill Your Tyrants’ fra debut-ep’en bliver braget af sted midt i sættet, sætter det gang i en solid moshpit, der varer langt ind i den groovy ’Worship the Wolf’. Den bliver fulgt op af den knivskarpe ’Unsung Zeros’, hvor folk blev opfordret til at skyde lidt mobilvideo og sende til bandet. Det lugter af en single-forløber, der snart kunne dukke op.

Blood Eagle er ikke et band, der revolutionerer dødsmetallen. Men det er et band af fremragende musikere, der ved, hvordan man skriver et gennemsolidt riff, og som på scenen udstråler en smittende spilleglæde og har let til de skæve smil undervejs, der står fint i kontrast til al ondskaben i sangene. Og hvad sangene angår, har man i unge Olsson landet sig en forsanger, der mestrer alle dødsmetallens discipliner. Øredøvende skrig, dybe brutale growls og alt derimellem. Min sidemand udstødte med benovet, århusiansk røst: ”Kæft mand, han er jo lige så go’ som Bo Summer”, hvilket nok er det største adelsmærke, man kan blive tildelt af metalpublikummet i Smilets By.

Blood Eagle leverede en gennemtight og solidt spillet koncert med tonsvis af overskud, og det er et orkester, vi på redaktionen helt sikkert glæder os til at høre mere fra.