Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Rock, thrash n´troll

Populær
Updated
Rock, thrash n´troll
Rock, thrash n´troll
Rock, thrash n´troll
Rock, thrash n´troll
Rock, thrash n´troll
Rock, thrash n´troll

Godt 300 publikummer fandt vej til Voxhall fredag aften, hvor finske Finntroll skød deres turné med lokale HateSphere og ligeledes finske Profane Omen i gang - det blev (folke)festligt.

Kunstner
Titel
+ HateSphere + Profane Omen
Spillested
Dato
19-09-2014
Genre
Trackliste
På vej
Fotograf
Jacob Dinesen (C-Club Berlin, 21. sept 2014)
Karakter
3

I lyset af den egentlig lille omtale denne koncert havde fået i metalpressen, var jeg en kende urolig for, hvor mange, der egentlig ville dukke op. Men en god slat gæve metalfans kiggede forbi og gjorde deres til at skabe en fest.

Profane Omen
Turnéens åbnere, Profane Omen, der spiller, hvad man kan betegne som hård rock n' roll tog tyren ved hornene og fik publikum op af stolene og ud på gulvet. De leverede en godkendt koncert, hvor de værste turnénerver blev rystet af.

Nyt, men dedikeret Århus-publikum
Herpå fulgte mit eget HateSphere, og vi havde et brag af den koncert for et lidt andet århusiansk publikum, end vi kender, men sjældent har vi fået så stor en opbakning i det danske. Det varmede vores aldrende thrash-hjerter. Tak.

Det syntes måske besynderlig at sammensætte en turné med et rockband, et thrashband og folkemetalband, publikum virkede dog til at være fløjtende ligeglade med det. De skulle bare have en fest. Det er imidlertid klart, at festen kulminerede under hovednavnet, Finntroll.

At ville løbe fra sit ophav
Ligegyldigt hvad vores tour manager, hendes chef og/eller bandet selv siger, så er Finntroll et folkemetalband og tillige et af de store navne inden for denne genre. Alligevel vil de gerne fortælle historien om, at de er et thrashet band. Og jo jo, der var elementer, som ikke er typiske for genren, men med de lydmæssige prioriteringer, troldeørerne og anden udklædning, så kunne de heller ikke denne aften løbe fra deres genremærkat. Det gjorde tilsyneladende slet ikke noget, for publikum var helt klart på musik om trolde og deslige, og der blev danset i et væk. Især bandets vel største hit, ‘Trollhammaren’, fik en overdådig modtagelse.

Men man kunne kun undre sig. HVIS bandet så gerne vil flygte fra en genre, de selv har skabt, efter sigende pga. den udvanding af genren, der er sket frem mod i dag - så kunne Finntroll overveje at nedtone keyboardet og skrue lidt op for guitarerne, som var uhyggeligt anonyme og ret tandløse. Finntroll kunne faktisk med ret få og simple midler opnå det ønskede thrashede udtryk, men de “turde” ikke tage det fornødne skridt.

Man kunne dog ikke komme uden om, at Finntroll spredte en glædelig og festlig stemning i Voxhall, som fyldtes af store smil og berusede og dansende mennesker.