Roskilde Festival '15: Norsk supergruppe gjorde deres bedste

Populær
Roskilde Festival '15: Norsk supergruppe gjorde deres bedste

Sidste dag på Roskilde Festival kan det godt være lidt svært at komme op til de tidlige koncerter. Spidergawd beviste lørdag på Avalon, at det kan være det værd at stå tidligt op.

Kunstner
Dato
04-07-2015
Trackliste
Master Of Disguise
Get Physical
Tourniquet
Heart Of The Sun
Fixing To Die Blues
Empty Rooms
Crossroads
Into Tomorrow
Made From Sin
…Is All She Says
Blauer Jubel
Sanctuary
Koncertarrangør
Karakter
3

Spidergawd åbner ballet lørdag middag kl. 12 på Roskilde Festivals forholdsvis nye scene Avalon med lige ud ad landevejen-rock’n’roll i godt tempo og med et godt skud blues i den helt klassiske opsætning med guitar (og vokal), bas, trommer... og sax. En sjældenhed i denne type musik nu til dags, men en interessant del af bandets lyd.

Men! I starten ligger saxofonen simpelthen for langt bagude i lydbilledet og trommerne lidt for langt fremme. Under sættets andet nummer kommer saxofonen dog mere til sin ret, og lyden er generelt ganske udmærket på Avalon – for Avalon – lørdag middag.

Det er i sættets første sange guitarriffene, som får lov at styre og diktere sangenes retning; støvede og halvfjerdser-rockende understøttes de af saxen, der tilfører numrene en rigtig fin klang og skaber lidt større dybde i sangene. Bandet fremstår som de garvede musikere, de er, spiller godt sammen og forstår at bruge instrumenterne, så de yder støtte til hinanden i sangenes forskellige stykker. Dog formår forsanger og guitarist Per Borten (ex-Cadillac, -Moving Oo’s og -New Violators) i dag kun en lidt hæs gennemsnits-rockvokal, men det gør ikke noget i det store hele; det er guitarriffet, der er i fokus her – og det er i flere omgange ZZ Top værdigt.

Fremmødet er, som man kan regne med på Avalon kl. 12 lørdag; forreste halvdel af teltet er fint befolket – og lidt til – dog burde flere medlemmer af festivalens rockpublikum have bevæget sig ud, for Spidergawd er en perfekt festivaldagsåbner; der er høj sol, dagens første fadøl og et solidt skud rockmusik.

Trommepodiet står helt fremme på midten af scenen, og Kenneth Kappstad (Motorpsycho) er da også interessant at være vidne til; energisk og manisk udseende hamrer han løs på det store glimmerstrøede, hvide sæt med de to stortrommer, hvorfra han har god udsigt over både publikum og sine bandmedlemmer, mens han og bassist Bent Sæther (Motorpsycho) holder rytmen for Bortens guitar-soli og ikke mindst Rolf Martin Snustads (Samvirkelaget og Hoppalong Knut) lækre sax-soli, der udfolder sig i løbet af sættet. Generelt viser bandet flot bredde med instrumentale stykker; ekstra lækker er sax-soloen på ‘Heart of The Sun’, godt fulgt af Kappstads koklokke og et mellemspil – også styret af saxen – der vover sig ud i noget næsten The Doors-lignende, før det bliver afbrudt af guitarens distortion. Men fokus er overvejende på 70’ernes støvede bluesrock med enkelte tungere riffs, der er helt klare referencer til 90'ernes stonerscene.

Der er ikke så meget at sige, andet end at Spidergawd leverer et ganske udmærket rockshow, der trækker flere og flere folk til, som tiden går; uden nogen større nedture, men med flere fine opture. Bandet holder generelt et højt niveau, hvor specielt ‘Tourniquet’ og ‘Heart of The Sun’ er højdepunkter på sætlisten. Trods en rigtig fin indsats og masser af spilleglæde er det dog svært for dem at lave den helt store rockfest lørdag formiddag.